Opskrift på kurvebrød (firkantet)
Vi elsker brød og brugen af kurve til brøds hævning gør at man kan få et flot og ensartet resultat hver gang. Her bruger vi en “firkantet” hævekurv og vi får hjælp af et Bagestål til at sikre en sprød bund/skorpe på brøddet.

Kurvebrød (firkantet)
Ingredients
- 1 spsk. Tørgær
- 1 spsk. Sukker
- 1 spsk. Groft salt
- 5 deciliter Vand (Skal være lunkent)
- 3 spsk. Olie
- 650 gram Hvedemel (Eller bland den med de typer mel du har i skuffen)
Instructions
- Opløs gæren i den lunkne vand. Tilsæt sukker, salt og olie og rør godt sammen. Tilsæt melet lidt af gangen, og ælt godt. Dejen skal være glat og let uden at klistre til fingrene. Lad dejen hæve under en badehætte eller klæde i 30 minutter. Vend dejen ud på bordet og ælt den let. Drys hævekurven godt med mel og læg brødet op i, sørg for at en evt. samling vender opad, da det bliver bunden efter bagning.
Lad brødet igen hæve tildækket i 30 minutter.
Placer bagestålet på en bageplade nederst i ovnen og varm det op til 250 grader mens brødet hæver. Når ovnen er varm, vendes brødet ud af hævekurven og over på bagestålet (der kan evt. lægges bagepapir imellem stålet og brødet).
Bag brødet ved 250 grader varmluft de første 10 minutter og skru ned til 200 grader varmluft de sidste 20 minutter. Brødet skal have en flot gylden farve og en sprød skorpe når det tages ud. En god regel er at banke på bunden af brødet når du tager det ud - hvis det lyder hult, så er brødet færdig. Lad brødet køle af på en bagerist.
Børst melet af brødet med en mellemhård opvaskebørste.