Opskrift på knuste kartofler
Bevares, det her er nok ikke de sundeste kartofler, du kan beslutte dig for at lave, men hjemme hos os ELSKER vi sprøde kartofler, og de her simpelthen all in på sprøde!
Tanken med knuste kartofler er nemlig at skabe mere overflade, der dermed kan blive sprødt.
Knuste kartofler opskrift
Knuste kartofler
Ingredienser
- 1 kilogram Kartofler
- 1 spsk. Eddike
- Salt og Peber
- 0.75 deciliter Olie
Sådan gør du
- Kog kartoflerne i vand med eddike i 10 minutter.
- Hæld vandet fra kartoflerne og placér dem på en rist, hvor de kan køle af /dampe af i 5 - 10 minutter. Så får du nemlig fjernet noget af væsken, der er din fjende i kampen om at få kartoflerne sprøde.
- Giv de afkølede kartofler et tryk, for eksempel med en kartoffelmoser / stamper. Der skal ikke trykkes så meget, de skal blot gå lidt i stykker i toppen (og bunden hvis du har dem på en rist). Tanken er, at det giver mere overflade, der kan gøres sprødt.
- Krydr kartoflerne med salt og peber.
- Hæld olie i en lille skål og vend kartoflerne heri. Hvis du er tålmodig, så vend hver kartoffel i enkeltvis, så er du sikker på at de alle får lidt olie godt fordelt på sig.
- Placér kartoflerne i et ildfast fad og sæt fadet i ovnen.
- Tilbered dem ved 180 grader varmluft i 30 - 45 minutter. Hvert 15. minut åbner du ovnen, giver kartoflerne et lille tryk igen og overøser hver af kartoflerne med lidt olie fra fadet. Fortsæt sådan indtil at de er gyldne og sprøde. Det tog cirka 45 minutter for mig, men du kan godt stoppe efter 30 minutter - jeg gik bare all-in på sprødheden 🙂
- Tag kartoflerne ud af ovnen, når de er færdige. Læg dem på fedtsugende papir og servér straks.