
Opskrift på honningsennep
Mit bud på en lækker hjemmelavet dressing/marinade med bl.a. honning og sennep.
Den kan bruges til salater og til at marinere kød og grøntsager i.
Den kan laves på 2 minutter og bliver kun bedre af at trække lidt.

Honningsennep
Grej
Ingredienser
- 2 spsk. Honning
- 2 spsk. Sennep
- 40 milliliter Citronsaft
- 60 milliliter Olivenolie
- Salt og Peber
Sådan gør du
- Sørg for at honningen er stuetempereret før du går i gang.
- Kom honning, sennep, citronsaft og olivenolie i et glas med låg. Brug f.eks. et rent syltetøjs- eller sennepsglas.
- Sæt låg på og ryst det godt igennem.
- Smag til med salt, peber og evt. lidt mere honning/sennep.
- Server straks eller lad den stå at trække lidt på køl, Den kan bruges i et par dage efter den er lavet.