
Opskrift på hjemmelavet ristet løg
Hjemmelavede ristede løg virker som en overdrevet luksus og svært at lave. De smager super dejligt, kræver meget få ingredienser og jeg vil gerne garantere at din ristede hotdog eller bøfsandwich når nye højder med disse løg.
De ristede løg kan både steges/koges i olie på panden eller få en tur i frituregryden. Jeg valgte frituregryden til denne opskrift.

Hjemmelavet ristet løg
Ingredienser
- 2 stk. Løg Brug 3 hvis de er små
- 2 deciliter Hvedemel
- Salt evt. ekstra krydderier, så som peber, cayennepeber og røget paprika.
- Olie Til frituregryden/gryden
Sådan gør du
- Start med at tænde din frituregryde på 170 grader. Det tager typisk 20-25 minutter at få olien varm.
- Skræl dine to løg og skær dem i ringe. Det gør jeg typisk ved at skære toppen af og fortsætte på samme måde. Ellers så skær dem i skiver eller grovhak dem.
- Fordel melet i en lille pose og placer løgringene/stykkerne deri.
- Ryst posen godt, så melet bliver godt fordelt på løgene.
- Når olien er varm hældes løgene i frituregryden og steg dem indtil de er gyldne. Det tager cirka 5 minutter.
- Tag dem op af gryden og placer dem på fedtsugende papir. Krydr dem med lidt salt og ekstra krydderier. De er nu klar til servering.