Opskrift på english muffins
Vores opskrift her giver dig en lækker koldhævet muffin (English Muffin), der tilberedes på en pande og er perfekt til klassikren Egg Benedicts.

Servings: Stk
English Muffins
Ingredienser
- 15 gram Gær
- 2 deciliter Mælk
- 12 gram Sukker
- 250 gram Hvedemel Du kan erstatte 75 gram hvedemel med en anden meltype
- 40 gram Smør Smeltes
- 3 gram Groft salt
Sådan gør du
- Varm mælken op i en gryde og lad den blive håndvarm (37 grader). Kom gær og sukker op i en skål sammen med den håndvarme mælk og rør indtil gæren og sukkeret er opløst. Smelt smørret og kom det og saltet op i skålen til mælken og rør rundt. Tilsæt melen lidt ad gangen, til dejen er lind og lækker. Sæt dejen på køl natten over. Skålen skal være dækket af et rent viskestykke. Næste dag tag dejen ud af køleskabet og lad den stå i skålen cirka 30 minutter, inden dejen vendes ud på et meldrysset bord og rulles ud til en tykkelse på cirka 1 cm. Tag herefter din udstikker og udstik 7-8 muffins (antal muffins afhænger af udstikkerens størrelse) og bag dem på en middelvarm pande i cirka 15 minutter på hver side.
Hvis du ikke er helt sikker på om de har fået nok i midten, kan de bages færdig i ovnen ved 175 grader varmluft i 8-10 minutter. Lad herefter muffins afkøle på en bagerist.
Perfekt til en lækker gang Egg Benedict, når der skal hygges eller imponeres.