Dulce de leche. Lav din egen tykke, cremede karamelsauce!
Det er næsten utroligt, at man kan kreere noget så lækkert i sit eget køkken – og uden at lægge særlige kræfter i det. Dulce de leche er verdens nemmeste karamelsauce lavet på kondenseret mælk – tilberedt i egen dåse.
Ordet ‘dulce de leche’ er spansk og betyder ‘sød mælk’. Anvendelsesmulighederne er ubegrænsede: Giv f.eks. den sorte kaffe, iskaffen eller den varme chokolade en cremet, ekstra sødme med en klat dulce de leche, prøv den ovenpå pandekagerne eller vaflerne, smør den på morgenbrødet, eller dyp stykker af frugt i din syndige karamelsauce.
Lad mig gerne vide i kommentarfeltet, om du har idéer til flere anvendelsesmuligheder!

Ingredienser
- 1 can Kondenseret mælk
- 1.5 tsk. Flagesalt
Sådan gør du
- Kom den uåbnede dåse i en gryde. Fyld gryden med vand til dåsen dækkes. Kog dåsen i 3 timer under låg. Nedkøl i 1 time. Åbn dåsen. Tilsæt flagesalt og rør rundt. Servér og nyd din hjemmelavede karamelsauce.
Om forfatteren
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.