Opskrift på cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs
I disse karantænetider må den stå på hjemmeundervisning. Og ved I, hvad yndlingsfaget er på “hjemmeskoleskemaet”?
Madkundskab!
Det er både børn og mor helt enige om 😉 Så mor her får virkelig prøvet nogle opskrifter og ting af, som hun længe har gået og tænkt på at prøve af!
Se nu bare her:
Hvad siger du så? De blev sindssygt gode.
Ja, pæne var de nu også!
Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs opskrift
Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs
Ingredienser
Cupcakedej
- 2 Æg
- 120 gram Smør
- 2.75 deciliter Sukker
- 3.66667 deciliter Hvedemel
- 0.5 tsk. Bagepulver
- 1.5 tsk. Vaniljesukker
- 2 knivspids Salt
- 150 gram Mælk
- 1 deciliter Kakao pulver
Karamel
- 1 can Kondenseret mælk
- Flagesalt
Marengs
- 2 æggehvider
- 100 gram Sukker
Pynt
- rød skovsyre
Sådan gør du
Cupcakedej
- Kom æg, smør og sukker i en skål og pisk det hvidt.
- Kom hvedemel, bagepulver og vaniljesukkeret i en anden skål og rør det sammen.
- Hæld på skift lidt af den tørre blanding og lidt af mælken over i skålen med den piskede masse.
- Kom herefter kakaoen i og pisk det hele grundigt sammen.
- Fyld dejen i dine forme, så de er godt halvt fyldt.
- Bag dem ved 155 grader varmluft i en lille halv time - bagetiden afhænger af din ovn, så tjek dem.
- Lad de færdigbagte cupcakes køle af på køkkenbordet.
Karamel
- Kog dåsen i 3 timer under låg og lad den derefter afkøle i en time.
- Rør flagesaltet rundt i karamellen. Du kan også se opskriften på karamelsaucen her.
- Skær et hul i toppen af de afkølede cupcakes, så der er plads til en klat karamel (ungerne spiser med glæde "kageresterne").
- Kom karamellen i hullet.
Marengs
- Pisk hviderne og sukkeret sammen i en skål.
- Kom marengsen på en sprøjtepose med tylle og sprøjt det på dine cupcakes, så hullet med karamellen dækkes til.
- Brænd marengsen af med en gasbrænder.
- Pynt af med rød skovsyre på toppen.