x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Cosmopolitan

| 19. april 2019

Den klasisske amerikanske drink Cosmopolitan er et kæmpe hit i serien “Sex and the city” og det er der en god grund til – den smager super dejligt.

Vi har opskriften (ikke billedet) fra bogen: “Gin – vodka – tequila – 150 nye og klassiske cocktails“, hvorfra forfatteren Brian Lucas siger følgende om drinken:

“Cosmopolitan, der blev populær i New York i 1980’erne, blev oprindelig fremstillet med vodka uden smagstilsætning og pyntet med en limebåd.”

Om vodka siger han følgende:

“Vodka (et russisk ord, der betyder »lille vand«) er fra sin ydmyge oprindelse i middelalderens Østeuropa blevet en af de mest populære spiritustyper i verden. Vodka, der oprindelig blev fremstillet i Rusland og Polen så langt tilbage som i det 12. årh., er en spiritus med neutral smag, der traditionelt fremstilles af rug, men også kan laves på melasse og kartofler. Vodka blev populær i USA og Vesteuropa efter anden verdenskrig, da soldater vendte hjem fra oversøiske lande med flasker af den dyrebare væske. Efter destilleringen filtreres vodka gennem trækul for at fjerne ethvert spor af smag, lugt og farve, så kun den stærkt opstrammende virkning af alkoholen bliver tilbage. Det gør denne spiritus til cocktailmixerens drøm, fordi den uden problemer går sammen med en række andre ingredienser. Der markedsføres også mange populære vodkaer med smag, som fremstilles ved at lave udtræk i almindelig vodka af en række frugter og krydderier, for eksempel citron, solbær, peber og vanilje.”


Cosmopolitan

No ratings yet
Udskriv Pin
Keyword: Alkohol, Drinks
Forb. tid: 2 minutter
Tilb. tid: 2 minutter
Antal: 1 drink
Forfatter: Gæsteindlæg

Ingredienser

  • 6 centiliter Vodka Citrusvodka
  • 3 centiliter Triple sec
  • 6 centiliter Tranebærsaft
  • Limesaft Et stænk

Sådan gør du

  • Ryst alle ingredienserne sammen med is og si det ned i glasset.
    Pynt med flamberet appelsinskal.
    Hold midten af skallen mellem tommel- og pegefinger over glasset og opvarm den forsigtigt med en ligther.
    Hold appelsinskallen væk fra dig selv og brug økologiske appelsiner uden voks, ellers bliver olien i skallen sort.
    Mens du opvarmer skallen, presser du den for at lade de aromatiske olier dryppe ned på drinkens overflade.
    Kom skallen ned i glasset.
    Flambering af appelsinskallen for at frigive frugtens olier øger citrussmagen i denne drink, der er en moderne udgave af Vodka Martini, som glider nemt ned.

Om forfatteren




Vi har bogen fra Paludans forlag og bogen kan købes her hos Arnold Busck.