Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Brydebrød

Katrine25. juli 2019
Supernemt og lækkert brydebrød eller møllehjul med en saftig krumme. Perfekt til brunchbordet, buffeten, fødselsdagen eller som tilbehør til aftensmaden.

Opskrift på brydebrød

Brydebrød eller møllehjul er helt klassisk og det kan være en supernem og lækker måde at servere kuvertbrød til sine gæster – eller hvis man bare har en stor og sulten familie! Man kan jo lave brydebrødet i lige den størrelse, man ønsker, og jeg forestiller mig, at det er helt ideelt at servere til større sammenkomster, eksempelvis i en buffet.

Brydebrød ses typisk i pæne, ensartede, runde boller, der lægges tæt i en form eller bradebande, men her gik jeg lidt anderledes til værks og lavede et brydebrød af en masse forskellige størrelser boller, der blev lagt sporadisk oveni hinanden – og så var det meningen, at der bare skulle brækkes stykker af i de størrelser, man lige selv følte for 😉

Det var i hvert fald et kæmpe hit at servere for familien til aftensmaden!

Det smarte ved brydebrød er i øvrigt, at man kan eksperimentere med alverdens toppings. Jeg puttede friske krydderurter ind i mit brydebrød, og det smagte simpelthen helt fantastisk – og så havde brødet en blød og lækker krumme.


Servings: 1 brydebrød (8-10 personer)

Brydebrød

Supernemt og lækkert brydebrød eller møllehjul med en saftig krumme. Perfekt til brunchbordet, buffeten, fødselsdagen eller som tilbehør til aftensmaden.
Author: Katrine
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredients

  • 25 gram Gær
  • 400 gram Vand
  • 100 gram Olie jeg brugte olivenolie
  • 11 deciliter Mel
  • 7 gram Salt
  • Krydderurter friske – jeg brugte oregano, basilikum og bredbladet persille

Instructions

    1. Find din røremaskine frem.
    2. Kom vand i røreskålen.
    3. Tilføj gær og lad det røre ud i vandet.
    4. Hæld lidt mindre end halvdelen af olien i skålen og tilsæt også mel.
    5. Lad dejen blive æltet godt igennem, indtil den bliver elastisk. Det kan godt tage lidt tid.
    6. Når dejen ikke er langt fra færdig, tilsættes salt.
    7. Dæk skålen til med en klæde eller viskestykke og lad dejen hæve ved stuetemperatur i halvanden times tid.
    8. Find et skærebræt og en god hakkekniv.
    9. Skyld de friske krydderurter under vandhanen. Jeg brugte cirka halvdelen af en frisk basilikum fra supermarkedet og en god “tot” fra både oreganoen og persillen.
    10. Hak nu de friske krydderurter.
    11. Strø lidt mel ud på køkkenbordet og læg den færdighævede dej herpå.
    12. Tag en kagerulle og rul dejen tyndt ud.
    13. Den resterende olie fordeles ovenpå dejen sammen med de hakkede krydderurter. Gem lidt af krydderurterne til at drysse ovenpå senere.
    14. Rul nu dejen sammen til en pølse, ligesom hvis du lavede kanelsnegle.
    15. Skær dejen ud i skiver på et par centimeters tykkelse.
    16. Tag en bradepande og smør den med lidt olie.
    17. Placér skiverne i formen. Bare læg dem lidt hulter til bulter!
    18. Drys til sidst de resterende friske krydderurter ovenpå.
    19. Dæk bradepanden til med et klæde eller viskestykke og lad dejen hæve i cirka 20 minutters tid.Brydebrød
    20. Tænd din ovn på 225 grader.
    21. Sæt det efterhævede brydebrød i den nu varme ovn.
    22. Lad dit brydebrød bage i 20 til 25 minutter eller indtil det er lækkert gyldent. Bagetiden afhænger af din ovn.
    23. Tag bradepanden ud af ovnen.
    24. Lad det afkøle lidt og vend så brødet ud.
    25. Servér.