
Opskrift på brombærtrifli med digestive, lakrids og skyr
Kunne det være noget med en nem og lækker lille dessert?
Så skulle I prøve den her skønne brombærtrifli med digestive, lakrids og skyr.
Ej men den smager så godt! Sødt, knas, cremet og friskt i herligt mix. Og brombær og lakrids går bare virkelig godt sammen.
Desserten er super simpel og kan laves på ingen tid; digestive knuses og røres med smeltet smør og lakridspulver, brombær moses med lidt honning og så er det bar at lægge i lag med vanilleskyr og toppe med lidt friske bær og evt lidt ekstra lakrids.
Kan du se det for dig? Mums! Desserten kan sagtens laves i forvejen, men er også lækker at servere helt frisk – gør det som det passer bedst

Brombærtrifli med digestive, lakrids og skyr
Grej
- Mikroovn (Mulighed 1)
- Stegepande (Mulighed 2)
- Drinksglas (Eller andre små glas)
Ingredienser
- 8 stk. Digestive kiks
- 1 spsk. Smør
- 1 tsk. Lakridspulver
- 2 deciliter Skyr vanilje
- 1,5 deciliter Brombær
- 1 tsk. Honning flydende
- Lakridsgranulat lidt, kan udelades
Sådan gør du
- Smelt smør i mikroovn eller på pande.
- Tag smørret af varmen og rør lakridspulver i.
- Knus digestive kiksene og rør i lakridssmørret.
- Mos 1 dl brombær med honning (resten af bærerne gemmes til topping).
- Anret desserten i små glas; først kiks, så skyr, derefter de moste brombær og så forfra med kiks.
- Afslut med lidt friske bær og evt. lidt lakridsgranulat på toppen – servér