x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Brød med purpurhvede og kerner

REDAKTION | 13. februar 2019

Lækkert bagt brød med purpurfuldkornshvedemel og dejlige kerner.

Brødet er vegansk og bagt med hjælp af fordej. Processen er lang, da de kræver lange hævetider for at få brødet til at blive som det skal.

Derfor anbefales det at man laver to brød ad gangen, da det ikke tager meget længere tid at lave 2 frem for et brød.


Brød med purpurhvede og kerner

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 2 days
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 2 brød
Forfatter: Redaktion

Ingredienser

Dag 1 – fordej

  • 20 gram Gær
  • 12 deciliter Vand Koldt
  • 400 gram Hvedemel Økologisk
  • 50 gram Hvedekerner Økologisk

Dag 2 – brøddej

  • 200 gram Fordej
  • 5 deciliter Vand Koldt
  • 690 gram Hvedemel Økologisk
  • 75 gram Fuldkornshvedemel Purpur
  • 30 gram Salt Fint
  • Olivenolie

Dag 3 – bagning og servering

  • Mel Lidt
  • 1 deciliter Vand

Sådan gør du

Dag 1:

  • Rør gær og vand sammen i en skål.
    Kom hvedemel og kerner i, og rør, til der ikke er flere klumper.
    Læg et stykke film eller et viskestykke hen over, og lad dejen stå på køkkenbordet til dagen efter.
     

Dag 2:

  • Bland fordej og koldt vand, og rør sammen i en skål til en køkkenmaskine.
    Kom hvede- og purpurhvedemel i, og rør dejen langsomt sammen i 2 min. pa køkkenmaskinen.
    Ælt dejen pa middelhastighed i 5-10 min.
    Når dejen slipper siderne af skålen og samler sig om dejkrogen, skal den ælte i 1 min. yderligere.
    Tilsæt salt, og ælt yderligere i 1 min.
    Kom dejen i en skål smurt med lidt olivenolie.
    Sæt dejen til hævning, indtil den er vokset 35 % i størrelse.
    Læg film på, og sæt i køleskabet til dagen efter.
     

Dag 3:

  • Forvarm din ovn til 230 grader inklusive bagepladen.
    Tag dejen ud fra køl, og drys toppen med hvedemel.
    Kom lidt mel på bordet også. Vend dejen forsigtigt ud af skålen, og drys med mel igen.
    Del dejen i to stykker, og læg to mindre snit på tværs af begge brod.
    Tag bagepladen ud af ovnen, og læg brødene på.
    Sæt den tilbage i ovnen, og hæld 1 dl vand i et fad i bunden af ovnen for at skabe damp.
    Luk straks.
    Bag brødene i 15 min. på 230 grader, og skru ned på 180 grader, og bag i yderligere 15 min.
    Brug et stegetermometer til at tjekke, om brødene er færdige.
    Er temperaturen 96-98 grader eller mere, er de færdige.
    Afkøl på en rist, og server, når brødet er lunt.
    Server evt. brødet sammen med olivenolie og plantesmør drysset med byggræspulver.

Om forfatteren


Vores artikler er altid skrevet ud fra vores holdninger og de emner, vi interesserer os for. Skriv til os på redaktion@gastrofun.dk hvis du har feedback.

Opskriften stammer fra bogen: "Vegansk Luksus", skrevet af Morten Bang Olsen og den er udgivet af FADL's Forlag.