ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Bloody Mary 2.0

| 30. august 2019

Vi elsker at få eksperternes opskrifter og deres måde at bruge deres teknikker på.

Der er som regel en grund til at mad smager bedre på gode restauranter og drinks smager bedre i barer hvor der bliver kræset om detaljerne.

Her har vi et bud på en flot og lækker opgradering af den klassiske Bloody Mary.

Vi har opskriften fra bogen: “Bartenderens cocktails – de bedste opskrifter på klassiske og nye drinks”, skrevet af Jeppe Nothlev & Nicklas Jørgensen.


Bloody Mary 2.0

No ratings yet
Udskriv Pin
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 1 drink
Forfatter: Gæsteindlæg

Ingredienser

Bloody Mary 2.0

  • 6 centiliter Vodka
  • 8 centiliter Tomatjuice eller 6 blommetomater
  • 1.5 centiliter Spicemix se opskriften herunder
  • Basilikumblade

Spicemix (3 dl)

  • 50 gram Citrontimian frisk og på stilk
  • 25 gram Koriander frisk
  • 25 gram Basilikum frisk
  • 1 deciliter worcestershiresauce
  • 0.5 deciliter Tabasco Sauce
  • 50 gram Bladselleri i tern
  • 25 gram Chili frisk og grøn
  • 10 gram Peber knust og sorte
  • 10 gram Salt
  • 5 gram Peber rosa
  • 25 gram Svampe tørrede karljohan-svampe
  • 25 gram Chili tørret

Sådan gør du

Bloody Mary 2.0

  • Opskriften kræver en saftpresser, boston-shaker, julep-strainer og highball-glas.

    Start med at juice dine tomater enten ved at rive dem eller på en saftpresser.
    Kom alle ingredienserne på nær basilikum i Boston-glasset.
    Tilsæt derefter is i Boston-tinnet.
    Hæld ingredienserne fra Boston-glasset over isen.
    Kast cocktailen fra tin til glas 3-4 gange, så din Bloody Mary bliver lækker og luftig.
    Kom isterninger i Highball-glasset og strain til sidst cocktailen over isterningerne og pynt med lidt basilikum.
     

Spicemix

  • Opskriften kræver et glas med tætsluttende låg på 600 ml, kniv, skærebræt, decilitermål og en vægt. 
    Skold glasset, som den færdige spicemix skal opbevares i.
    Vask de friske krydderurter.
    Kom alle ingredienserne i glasset.
    Lad blandingen stå i 7 dage og ryst den gerne dagligt.
    Si den færdige spicemix og opbevar i køleskabet i op til 4 måneder.

Om forfatteren




Vi har opskriften fra bogen: "Bartenderens cocktails", udgivet af Politikens Forlag.