Opskrift på arme vaffelriddere
Arme riddere – nu som vafler. Denne opskrift er en genial måde at kombinere to af de bedste ting i en brunch: vafler og arme riddere.
Opskriften her kræver et belgisk vaffeljern for at kunne lave den.
Vi har opskriften fra Camilla Stemann Jensens bog: “Vidunderlige vafler” og hun siger følgende om opskriften:
“Arme riddere – også kaldet french toast – er tarveligt undervurderet, synes jeg. Normalt bruger man daggammelt brød til opskriften, men jeg synes nu også, de arme riddere spiller 100 % med nybagte vafler. Du kan selvfølgelig bruge præcis de vafler, du vil – også gerne vafler fra dagen før. Her er der brugt hvedebrødsvafler, som minder meget om den klassiske hvide toast.”
Arme vaffelriddere
Ingredienser
Hvedebrødsvafler
- 2 deciliter Vand
- 1.5 deciliter Mælk Eller yoghurt
- 2 stk. Æg
- 2.5 deciliter Mel Jeg bruger kikærte- eller boghvedemel
- 1 spsk. Loppefrøskaller
- 1 tsk. Bagepulver
- Salt
Arme vaffelriddere
- 4 stk. Vafler Færdiglavede
- 1 stk. Æg
- 1 spsk. Sukker
- 0.5 deciliter Mælk
- 1 tsk. Kanel
- Smør Til bagningen
- Agave Eler ahornsirup. Til pynt.
- Bær Til pynt.
Sådan gør du
Hvedebrødsvafler
- 1. Bland alle ingredienserne sammen. Lad dejen trække i 10 minutter. 2. Kom 1 dl dej på vaffeljernet, fordel dejen med en gaffel, og bag vaflerne én efter én. Tip: Loppefrøskaller kan undværes, men dejen bliver lidt mere flydende at arbejde med.
Arme vaffelriddere
- 1. Bland alle ingredienserne til vaffeldejen sammen, og lad den trække. 2. Pisk æg, sukker, mælk og kanel godt sammen i en mellemstor skål. 3. Bag vaflerne, og lad dem afkøle. 4. Vend vaflerne én efter én i æggemassen. Sørg for, at de er smurt godt ind, dog uden at de ligger for længe og bliver bløde. 5. Steg hver vaffel i smør et par minutter på hver side. 6. Halvér vaflerne, og servér med friske bær og sirup til.