Opskrift på Æggekage med kartofler
Æggekage er en ægte dansk klassiker der smager skønt året rundt.
Vi tilbereder her æggekagen med en rest kogte kartofler og serverer den med sprødstegt bacon.
Giv gerne æggekagen et godt drys purløg på toppen og server den med godt rugbrød og smør – og gerne en kold øl:)
Æggekage med kartofler
Ingredienser
- 6 loaf Bacon Hjemmelavet
- 8 Æg
- 1 deciliter Mælk
- 2 spsk. Hvedemel
- 1 tsk. Bagepulver
- 4 Kartofler kogte, gerne fra dagen før
- Salt
- Peber
- Stegefedt fra bacon
Sådan gør du
- Læg bacon på en kold pande og tænd for middel varme. Steg den, til den er sprød og gylden, men ikke branket. Tag baconen af panden - gem fedtet - og læg baconen til afdrypning på fedtsugende papir (køkkenrulle). Pisk æg, mælk, hvedemel og bagepulver godt sammen og krydr med salt og peber. Skær kartoflerne i tern eller tynde skiver. Kom kartoflerne på panden med det varme stegefedt og lad dem stege et par minutter. Hæld æggemassen på panden til kartoflerne og dæmp varmen. Steg æggekagen ved middel varme i 30-45 minutter. Husk at røre lidt i æggemassen en gang i mellem og løfte i dens kant, så den flydende æggemasse kan løbe ind under den bagte æggekage. Server æggekagen med sprødstegt bacon på toppen og godt rugbrød som tilbehør.