Det er ikke helt almindelige pommes
Jeg vil lige starte med at afsløre, at det her ikke er helt almindelige pommes frites, for de er faktisk ikke skåret direkte ud af en rå kartoffel som man normalt gør, men i stedet lavet af kartofler der først er dampet, most og derefter samlet til en slags dej, som så rulles ud og skæres i lange bånd, og det er derfor de kan blive så lange uden at knække. Hvis vi lige tager et skridt tilbage, så er de her vel teknisk set ikke pommes frites overhovedet, for ifølge ordbogens definition så er pommes frites “aflange, firkantet stykker kartoffel friturestegt”, meeen jeg føler altså at de har essensen af pommes så det kalder vi dem. I forhold til frituren så er de også lidt anderledes, da kartoflerne jo allerede er tilberedt inden de ryger i olien, og derfor skal de kun fritteres én gang for at blive sprøde.
Lad os gå dybere i processen
Når man laver dem her, er det især vigtigt at kartoflerne bliver dampet helt møre, så de kan moses uden klumper, for det er det der danner grundlaget for hele “dejen”, og når man tilsætter kartoffelmel, handler det om at finde en balance hvor massen bliver fast nok til at kunne rulles ud, men stadig blød nok til at give en god konsistens efter stegning. Når dejen er kølet lidt af, ruller man den ud mellem bagepapir, og det gør det meget nemmere at styre tykkelsen, og her giver det mening ikke at lave dem for tykke, for så bliver de sværere at få sprøde hele vejen igennem. Når de er skåret ud, får de lige en tur i fryseren, og det er faktisk en ret vigtig detalje, for det gør dem nemmere at håndtere og hjælper dem med at holde formen i olien. Når de så rammer den varme olie ved omkring 180 grader, bliver de hurtigt gyldne og sprøde udenpå, samtidig med at de stadig er bløde indeni.
Servering og små variationer
Når de er færdige, er det bare med at servere dem med det samme mens de stadig er varme, og de fungerer perfekt med lidt salt, men man kan også sagtens gå videre med forskellige dips eller krydderier hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det. Det er en sjov måde at lave pommes på, som både ser anderledes ud og stadig smager som noget man kender, og det er netop derfor de er værd at prøve. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!
Hvad er forskellen på de her og normale pommes? Hvorfor skal de i fryseren først? Kan man lave dem uden friture?

Hvad er forskellen på de her og normale pommes?
De er lavet af kartoffelmos i stedet for rå kartofler, hvilket giver en anden struktur.
Hvorfor skal de i fryseren først?
Det hjælper dem med at holde formen under stegning.
Kan man lave dem uden friture?
De bliver bedst i olie, men man kan forsøge i ovn eller airfryer.