Det kræver tid, men ingen svære teknikker
Jeg tror at mange bliver lidt skræmt af pulled pork fordi det tager så lang tid. Og ja, det gør det. Det er ikke en ret man lige laver på en halv time, og det kræver noget forberedelse. Men i det mindste er opskriften super simpel og så passer den sig selv det meste af tide. Det kræver kun planlægning og tålmodighed. Jeg starter altid med at sprænge kødet i en lage af salt, sukker og krydderier. Det lyder farligt og avanceret, men det er bare et vandbad der giver smag helt ind i kødet og sikre, at det bliver saftigt. Derefter får det en god dry rub med paprika, spidskommen og de klassiske BBQ-krydderier. Det er her, hvor duften kommer og man bliver sulten.
Lang tid i ovnen giver det perfekte resultat
Når kødet ryger i ovnen ved lav temperatur, sker der ikke så meget i starten, men over de næste mange timer bliver det langsomt mere og mere mørt indtil det til sidst næsten falder fra hinanden af sig selv. Jeg giver det gerne lidt ekstra kærlighed til sidst med høj varme, så man får en god skorpe der gør smagen mere intens. Hvis man har mulighed for at give det lidt røg, enten på grill eller med røgsmuld, så giver det retten endnu mere smag. Men selv uden røg bliver resultatet virkelig godt.
En burger der slår alt fra supermarkedet
Når kødet er klar skal burgeren bare samles. Du kan aldrig gå galt med en brioche/potato-bun, lidt coleslaw og en god BBQ-sauce. Det er også her, man virkelig mærker forskellen på hjemmelavet og det, man kan købe færdigt, og tro mig, du kigger aldrig efter de tørre og kedelige pakker i supermarkedet længere. Den her version er så mange niveauer over det der kan købes, at det næsten ikke kan sammenlignes. Ja, det tager tid, men det meste er ventetid, så held og lykke, og velbekomme!
Kan man bruge andet kød end nakkefilet? Er det nødvendigt at sprænge kødet først? Kan man lave pulled pork uden røg?

Kan man bruge andet kød end nakkefilet?
Ja, men nakkefilet er klart det bedste valg, fordi det har den rette fedtmarmorering, som gør kødet saftigt.
Er det nødvendigt at sprænge kødet først?
Nej, men det giver ekstra smag og saftighed, så det er klart anbefalet.
Kan man lave pulled pork uden røg?
Ja, det bliver stadig rigtig lækkert, men røg giver en ekstra dybde i smagen.