En klassiker med rødder i Italien
Lasagne er en af de mest ikoniske retter fra det italienske køkken og har rødder helt tilbage til antikkens Rom, hvor man allerede dengang arbejdede med lag af pasta og fyld. Den moderne version som de fleste kender i dag, stammer fra regionen Emilia-Romagna og er kendt for lag af pasta, kødsovs og bechamelsauce hvis den skal være traditionel, men der er efterhånden så mange versioner. Det er en ret, der gennem tiden er blevet synonym med komfortmad, og denne version tager alt det man elsker fra en lasagne, og gør det langt mere hverdags venligt ved at samle det hele i én gryde. Lasagnepladerne koges direkte i saucen, hvilket gør retten både hurtigere og nemmere, hvilket selvfølgelig gør at man miste den brune skorpe på toppen af fadet, men til gengæld slipper du for en masse opvask, gør retten hurtigere, og så smager den stadig helt fremragende.
Sådan får du den perfekte lasagnegryde
Det smarte ved lasagnegryden er, at smagene får lov at udvikle sig samlet fra start. Løg og hvidløg danner basen, mens det brunede oksekød giver fylde og dybde, hvorimod de mange grøntsager gør retten både mere saftig og giver en god sødme. Når væsken tilsættes så tilberedningstiden egentlig næsten færdig, vi mangler bare at tilsætte pladerne og så skal retten bare tilberedes en smule mere. Pladerne suger smag til sig mens de bliver møre, og til sidst rundes retten af med ost på toppen, som smelter let og binder det hele sammen. Alt i alt så er denne version bare helt perfekt til hverdagen, men uden at den mister for meget af den smag vi forbinder med lasagne.
Hvad er en lasagnegryde? Hvordan adskiller den sig fra klassisk lasagne? Kan man variere retten?

Hvad er en lasagnegryde?
Det er en version af lasagne, hvor alle ingredienser tilberedes samlet i én gryde i stedet for i ovnen.
Hvordan adskiller den sig fra klassisk lasagne?
Lasagnepladerne koges direkte i saucen, hvilket gør retten hurtigere og mere cremet.
Kan man variere retten?
Ja, man kan nemt justere grøntsager, kød eller krydderier efter smag og hvad man har hjemme.