Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Drop den dyre laks: Denne fisk er billigere, sundere og mindst lige så lækker

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

16. maj 2026

En undervurderet fisk der fortjener mere opmærksomhed
Laks har længe været danskernes go to, når der skal fisk på bordet, men det er værd at stille spørgsmål ved den vane. Udover at laks ofte er dyr så kommer en stor del faktisk fra havbrug, hvor forholdene er langt fra optimale. Mange tror, at de her forhold gælder alt fiskeri inklusiv for danske dambrugsfisk som ørred, men det er en misforståelse. I Danmark er dambrug underlagt strenge krav til både miljø men også dyrevelfærd, og det betyder i praksis, at fiskene har det meget bedre. Samtidig er der også en gammel skrøne om, at dambrugsfisk smager af mudder. Det er ikke tilfældet. Den smag kan i sjældne tilfælde opstå i naturen på grund af alger i varmt vand, men det har ikke noget med selve fisken at gøre. Og skulle man være uheldig at få en af de meget sjældne fisk med den smag, så er varmrøgning faktisk en af de bedste måder at fjerne den på.

Sådan får du den perfekte varmrøgede ørred
Varmrøgning lyder måske avanceret, men det er faktisk overraskende simpelt, især hvis man allerede har en kuglegrill. Processen starter med korrekt håndtering af fisken. Den skal renses grundigt og lægges i saltlage, hvor den får en smule smag og får den rette konsistens. Herefter er det vigtigt at fisken får lov til rigtigt at tørre ud, da det hjælper med at tage imod røgen. Selve røgningen foregår ved indirekte varme på grillen, hvor fiskenbare ikke ska ligge direkte over kullene, men i stedet tilberedes langsomt i røgen. Det giver en mild, røget smag og en saftig konsistens, som mange forbinder med de der efterhånden alt for dyre pakker fra supermarkedet. Det er også en oplagt løsning, hvis der har været en tur i put and take, hvor fangsten kan forvandles til et virkelig lækkert måltid med ganske få midler.

En alsidig fisk der kan serveres på mange måder
Når ørreden først er varmrøget, åbner der sig mange muligheder. Den kan serveres helt enkelt med nye kartofler og en frisk salat, hvor den røgede smag får lov at stå i centrum. Den fungerer også fantastisk i en klassisk fisketallerken med rugbrød, remoulade og lidt syrligt tilbehør. Derudover kan den bruges i salater, pastaretter eller som fyld i en sandwich. Man kan også vælge at holde den helt simpel, og bare bruge den i madpakken. I bund og grund er det kun fantasien der sætter grænser så du skal altså bare bruge den alle steder du normalt ville bruge røget laks. Det er en råvare, der fortjener langt mere plads på de danske middagsborde, og jeg håber at have overbevist dig til at give den et skud. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!

Hvorfor vælge ørred fremfor laks? Smager dambrugsfisk af mudder? Hvordan serveres varmrøget ørred?

Den perfekte varmrøget ørred
Sådan laver man den bedste varmrøget ørred på en kuglegrill. Varmrøget ørred kan bruges som aftensmad eller som pålæg til en lækker frokost.
Læs opskriften her

Hvorfor vælge ørred fremfor laks?
Ørred er ofte billigere, produceres under strengere krav i Danmark og smager mindst lige så godt.

Smager dambrugsfisk af mudder?
Nej, det er en myte. Smagen kan skyldes alger, men det er sjældent og ikke relateret til dambrug.

Hvordan serveres varmrøget ørred?
Den kan serveres med kartofler, i salater, på rugbrød eller som en del af en større fiskeret.