Töltött káposzta er en traditionel ungarsk ret, hvor kålblade fyldes med krydret fars og simrer sammen med surkål og røget kød. Den serveres ofte ved juletid, men også i hverdagen – især i de koldere måneder. Kombinationen af kål, kød og røget smag giver en mættende og varmende ret.
Hvad er töltött káposzta?
Töltött káposzta betyder “fyldt kål” og består af kålblade med fars af hakket svinekød, ris og krydderier. Rullerne tilberedes i gryde sammen med surkål og stykker af røget kød. Langsom tilberedning giver retten en afrundet og dyb smag.
Ingredienser og tilberedning
Man bruger typisk fermenterede eller blancherede kålblade, surkål, svinekød, ris, æg og krydderier som merian og sort peber. Røget ribben er klassisk, men andre røgede udskæringer kan også bruges. Inden simring drysses retten med kommen og dækkes halvt med vand. Tilberedningstiden er ca. to timer.
Server retten med creme fraiche eller syrnet fløde – det giver en god balance til syren fra kålen.
En ret med historie og betydning
Töltött káposzta er udbredt i hele Ungarn og tilberedes i mange versioner, afhængigt af familie og landsdel. Retten forbindes ofte med vintermånederne og større sammenkomster, hvor man laver mad til mange. Den har en fast plads på bordet ved højtider som jul, og det er almindeligt, at opskriften går i arv gennem generationer.
Derfor er töltött káposzta værd at lave
Det er en robust ret, der kan laves i god tid og varmes op uden at miste smag. Den er både velsmagende og egner sig godt til større portioner – perfekt til weekenden eller hvis man laver mad til flere.
100% ungarsk
Her få du en 100% autentisk opskrift på töltött káposzta. Jeg har nemlig lokket opskriften ud af min ungarske kammerats mor. Det tog lidt tid at oversætte den! Værsgo og velbekomme:

Prøv også ægte ungarsk gullasch (gulyás)
