Når man laver det selv, kan man smage forskellen
Jeg har efterhånden fundet ud af, at der er en ret tydelig sammenhæng mellem to ting i køkkenet, jo mere man selv laver fra bunden, jo bedre bliver resultatet. Og nej betyder ikke at jeg vil have jer ud og male jeres egen korn om til mel, men allerede bare det at tage ét element og lave det fra bunden kan løfte en ret markant´, og i den her sandwich er det laksesalaten der i fokus. Den er simpel at røre sammen, men smagen bliver langt mere frisk og cremet end de færdiglavede versioner du kan finde på køl. Derudover laver vi nogle citronsyltede peberfrugter som giver et lækkert syrligt modspil til lasken. Vi kunne også sagtens kan tage det et skridt videre, for eksempel ved at bage vores eget rugbrød, som ville gøre sandwichen endnu bedre, men i skal bare tage reglen i jeres eget tempo.
Bare en god sandwich
Men nok om alt det hjemmelavede, lad os istedet snakke lidt om hvorfor det her er den “perfekte Rugbrødssandwich”, og det er egentlig helt simpelt fordi alle elementer spiller perfekt sammen. Opskriften opfylder alle mine kriterier for at være perfekt, og det betyder at den først og fremmest smager helt vildt godt. Derudover betyder det er den ikke er alt for indviklet at lave eller tager alt for længe, for efter min mening kan en opskrift ikke være “perfekt” hvis man aldrig har tid eller egenskaberne til at lave den. Derudover er det et plus at opskriften sagtens kan varieres, så man kan få lov til at folde sine kreative vinger ud. Jeg tænker ikke at jeg behøves gå i dybden med sandwichen, det er jo trods alt bare et laksesalat, med brød, og lidt ekstra. Forskellen er jo bare at der i denne opskrift er taget mere højde for de enkelte elementer så de er så gode som muligt.
Nem at variere og gøre til sin egen
Noget af det bedste ved den her type sandwich er, hvor nem den er at tilpasse. Jeg er selv kæmpe fan af laksesalaten, men den kan sagtens skiftes ud med andre hjemmelavede varianter, som eksempelvis en hønsesalat, tunsalat eller en skinkesalat der ville fungerer mindst lige så godt. Og husk nu at det samme princip gælder, jo mere man laver selv, jo bedre bliver resultatet. Man kan også lege med brødet, vælge en anden type rugbrød eller prøve med surdejsbrød, eller måske en hel anden type brød som eksempelvis hvidt brød. Derudover kan man justere fyldet med ekstra grønt, krydderurter eller måske lidt sprød bacon for en mere syndig version. Men nu tænker jeg i har alle redskaber til at lave en sandwich der virkelig gør familie og venner målløse. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvorfor smager hjemmelavet laksesalat bedre? Kan man lave sandwichen i forvejen? Hvad kan man variere i opskriften?

Hvorfor smager hjemmelavet laksesalat bedre?
Fordi man selv styrer ingredienserne og får en friskere og mere balanceret smag.
Kan man lave sandwichen i forvejen?
Ja, men den er bedst, hvis den samles lige inden servering, så brødet forbliver sprødt.
Hvad kan man variere i opskriften?
Man kan skifte laksesalaten ud med andre hjemmelavede salater eller justere fyldet med forskellige grøntsager og brødtyper.