ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Alt du skal vide om tysk mad

REDAKTION | 27. december 2019

Langt de fleste af os har været “en tur over grænsen” for at besøge de herlige grænseboder. Og med dét hører sig gerne en currywurst med fritter. Lyder det bekendt?

Netop currywurst er så klassisk tysk, at det næsten er svært ikke at forbinde Tyskland med en god omgang af disse tykke, skiveskårne bockwurst-pølser badet i karryketchup og sprøde pomfritter. Currywursten er ligefrem så berømt, at den har fået sit helt eget museum i Berlin.

Currywurst

Udover at sælge billige dåseøl og fænomenal fastfood, er der dog meget andet til den tyske kultur. Og ja vi kan godt komme på andet end Hansi Hinterseer og Oktoberfest, men vi vil dog alligevel lave et pit-stop ved netop Oktoberfesten. Det er trods alt en berygtet begivenhed, der er svær at komme helt udenom, når vi nu skal snakke om tysk madkultur. Til Oktoberfest hører sig nemlig ikke kun masser af øl, men også masser af mad. Uden mad og drikke duer helten ikke, og går man ned på mad og snacks til at “stå imod med”, bliver det helt sikkert en dag, som man glemmer!

Oktoberfesten og maden

Oktoberfesten er én af de bedst kendte tyske begivenheder verden over. Den rigtige Oktoberfest foregår i München fordelt på i alt 14 telte fyldt med fest, øl og mad. Festiviteterne starter den 17. september og slutter først på Tysklands genforeningsdag den 3. oktober.

Der er ingen tvivl om, at Oktoberfest primært handler om øllet: Hvert år bliver der serveret tonsvis af øl til denne begivenhed, og derfor skal den øvrige menu naturligvis passe til lige netop øl.

Generelt går salt og fedt rigtig godt i spænd med øl. Derfor er nogle af de helt traditionelle Oktoberfest-spiser da også den såkaldte schweinshaxe (der er svineskank), halbes hähnchen mit pommes (grillkylling med pomfritter), bratzel (der er pølse serveret på en pretzel med sauerkraut), og den gode gamle wienerschnitzel (som de fleste af os jo kender).

Derudover er pretzels – eller brezels om man vil – en god, salt snack at akkompagnere øllen med.

Det er dog ikke kun det salte køkken og store mængder kød, der er stærkt repræsenteret til Oktoberfest. Til dessert er det meget populært at spise apfelstrudel eller kaiserschmarrn. Begge dele er typisk østrigske desserter, hvor apfelstrudel består af syrlige æbler i en mørdejskage, gerne serveret med vaniljeis, vaniljecreme eller fløde, og kaiserschmarrn er en fusion imellem en pandekage og en sød omelet, der gerne serveres med kompot af blommer.

Hamborg og hamburgeren

Mange spørger med et smil, når de besøger Hamborg, om hamburgeren stammer derfra. Det er som regel ment i spøg, men det er faktisk ikke et helt så dumt spørgsmål endda. Der hersker nemlig en del tvivl om, hvorvidt hamburgeren er af tysk eller amerikansk oprindelse.

Ifølge nogle amerikanere blev hamburgeren, det vil sige en hakkebøf i brød, opfundet i år 1900 af den danske immigrant, Louis Lassen, der var bosat i New Haven. Den amerikanske burgerkæde, White Castle, mener i imidlertid, at hamburgeren blev opfundet af en kok ved navn Otto Krause i 1891. Han stegte angiveligt hakkebøffer toppet med spejlæg. Otto Krause var bosat i Hamburg, hvilket kunne være forklaringen på, at hamburgeren har fået sit navn.

Dertil er der en lang række andre personer, der hver især hævder af være geniet bag hamburgeren.

Uanset om hamburgeren er tysk eller ej, så fortjener den tyske madscene helt sikkert betydeligt mere anerkendelse. Det tyske køkken er tung mad, når det er allerbedst! Og der er næsten intet, der slår en knasende sprød og saftig frankfurter med et godt glas øl ved siden af. Det skulle da lige være, at man samtidig var omgivet af 15.000 andre lederhosen-iklædte, festglade mennesker fra hele verden!

Tysk inspirerede opskrifter

Hjemmelavet brezel

Hjemmelavet Brezel


Brezel

Brezel


Kaiserschmarrn

Kaiserschmarrn


Sauerkraut

Sauerkraut


Schweinshaxe

Schweinhaxe


Fisk og æble

Fisk og æble (Foto © Jana Augustin, TMN)


Spätzle

Spätzle


Flammkuchen

Flammkuchen - Tarte Flambeé


Smørstegt spätzle

Smørstegt spätzle


Braiserede kalkunlår

Spätzle med braiseret kalkunlår


Spätzle med oksekød

Spätzle med oksekød


Bratkartoffeln

Brasede kartofler