Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Pølsegifler

Susanne11. september 2018

Opskrift på pølsegifler

Lækre pølsegifler, der på én gang er bløde og sprøde.

Denne opskrift er meget fryseegnet, lad blot være med at bage giflerne, til de er helt færdige, men tag dem ud, når der er fem minutter tilbage af bagetiden. 

Bag giflerne direkte fra fryseren, og de bliver som friskbagte. 

Servings: 16 stk.

Pølsegifler

Author: Susanne
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 0.5 package Gær 25 gram
  • 1 deciliter Vand lunkent
  • 1 deciliter Tykmælk kan erstattes af A38, yoghurt osv.
  • 1 tsk. Salt
  • 1 stk. Æg
  • 75 gram Margarine
  • 450 gram Hvedemel
  • Pølser gerne pølsehornspølser
  • 1 stk. Æg til pensling

Sådan gør du

  • Smuldr gæren i en stor skål eller i et dejfad.
    Tilsæt vand og salt.
    Rør gæren ud i vandet, til den er helt opløst. Brug gerne et håndpiskeris.
    Tilsæt æg og tykmælk til gærvæsken.
    Smuldr margarinen i melet - det skal ligne revet ost.
    Tilsæt mel/margarineblandingen og ælt dejen sammen.
    Læg et klæde over skålen og lad dejen hæve i 30 minutter.
    Rul dejen ud på et meldrysset bord.
    Skær dejen ud i trekanter.
    Rul hver trekant sammen om en pølse (bruger du almindelige pølser, skæres de ud i passende størrelse).
    Læg pølsegiflerne på en bageplade med bagepapir.
    Lad dem efterhæve i cirka 10 minutter. 
    Pisk ægget sammen med en gaffel.
    Pensl pølsegiflerne med sammenpisket æg.
    Bages i cirka 20 minutter ved 200 grader. 
    Lad dem afkøle på en bagerist.
    Pølsegifler

Noter

Vil du fryse pølsegiflerne, så bag dem kun, til de er knapt færdige.
Når de tages op, bages de fra frossen tilstand, til de er gennembagte og gyldne.