Når mormormad møder en ny klassiker
Der er mange opskrifter som hele tiden bliver udviklet på og som folk, takket være sociale medier, altid vil lave “den nye version af”, men heldigvis har vi i det danske køkken et par hellige retter der skal være så traditionelle som muligt. Frikadeller hører helt klart til, i den sidste kategori. Det er en af de retter der emmer af dansk madkultur, og som alle danskere har spist og elsker. Og det er nok den hellige status der, gør at vi aldrig helt kan blive enige om hvad traditionen egentlig er: Skal løgene hakkes eller rives? Skal der rasp i? Og hvor længe skal farsen egentlig hvile?
Frikadellernes navnebror tilsat kylling derimod elsker folk at eksperimentere med, der er modsat de originale frikadeller ingen “rigtig” måde at gøre det på, så man rigtigt prøve sig afsted. Kyllingfrikadellerne er blevet et populært alternativ, som har en genkendelig konsistens, form, og funktion, men med en smule mildere smag, og det er den milde smag der gør dem oplagt til at blive eksperimenteret på. Du kan egentlig tilpasse dem helt som du har lyst, så formålet med denne opskrift er at give dig teknikken til at lave den perfekte fars helt fra bunden og så skal du eksperimentere derfra med dine favorit krydderier, eller krydderurter.
Processen der giver saftige og velsmagende kyllingedeller
Når kyllingefrikadeller laves fra bunden, handler det i høj grad om råvarer og metode. Vi bruger i opskriften en hel kylling og inkludere skindet, så vi får den nødvendige fedme som er afgørende for at undgå tørre deller. Kødet blandes med løg, æg og krydderier, og fløden tilsættes til sidst for at ramme den helt rigtige konsistens. Farsen får lov til at hvile, så smagene kan samle sig, inden den formes og steges. Kyllingefrikadeller passer ind i mange forskellige måltider og er en oplagt løsning både til aftensmad og middagmåltider. De kan serveres klassisk med kartofler og tilbehør, bruges i en sandwich eller spises kolde på rugbrød. Held og lykke og velbekomme!
Hvad er forskellen på klassiske frikadeller og kyllingedeller? Hvorfor er kylling nemmere at arbejde med? Kan man variere krydringen?

Hvad er forskellen på klassiske frikadeller og kyllingedeller?
Klassiske frikadeller laves typisk på svinekød og har en kraftigere smag, mens kyllingedeller er mildere og lettere.
Hvorfor er kylling nemmere at arbejde med?
Kylling har en neutral smag, hvilket gør det nemt at tilpasse krydderier og eksperimentere.
Kan man variere krydringen?
Ja, kyllingefrikadeller egner sig godt til forskellige krydderier og smagsretninger alt efter præference.