Når rabarber er i sæson, giver det bare mening
Jeg begynder altid at tænke på rabarber, så snart foråret rammer, og jeg er sikker på at mange af jer er ligesådan. Desværre plejer man at skulle stoppe høsten af rabarber hen mod slutningen af juni, så det er altså bare med at komme i gang hvis man skal nå det. Det er bare en af de råvarer, der virkelig hører til i solvejr, og som man hurtigt får lyst til at bruge til en masse forskellige opskrifter. Rabarbersirup er noget af det nemmeste at gå i gang med, og samtidig noget kan anvendes flere steder. Det kræver ikke mange ingredienser, og det meste passer sig selv undervejs, så længe man bare holder øje. Rabarbersirup er også en god måde at få brugt mange rabarber på, hvis man har en masse tilbage eller skal lave årets sidste høst, og jeg kan godt lide, at man kan lave en portion og så bare have den stående klar i køleskabet.
En simpel proces der er nem at lykkes med
Selve fremgangsmåden er ret ligetil, sukker og vand skal bare varmes op, så det bliver til en lage, og derefter tilsættes rabarberne. Når de får lov til at simre, afgiver de både smag og farve, så det er vigtigt ikke at koge det for hårdt, men bare lade det småsimre stille og roligt. Når rabarberne er møre, skal væsken bare sies fra, og så har du det lækre resultat. Denne version laves med en smule mindre sukker end normalt, men hvis smagen skal justeres, kan man altid gøre det når man bruger sirupen i en opskrift.
Sådan bruger jeg rabarbersirup i hverdagen
Jeg bruger rabarbersirup til lidt af hvert, men den fungerer rigtig godt til en saftevand med koldt vand eller især med noget danskvand. Den kan også bruges i drinks, hvis man vil have lidt sommerlidt om aftenen. Jeg har også prøvet at bruge den i dressinger, hvor den selvfølgelig giver en mase sødme. Derudover passer den fint på yoghurt eller skyr, hvis man vil gøre morgenmaden lidt mere spændende. Jeg tænker helt sikkert det er noget du burde prøve hvis du ikke allerede har lavet det, held og lykke, og velbekomme!
Hvor længe kan rabarbersirup holde sig? Kan man fryse rabarbersirup? Hvad kan man bruge rabarbersirup til?

Hvor længe kan rabarbersirup holde sig?
Den kan holde sig i cirka 1-2 uger på køl i en tætsluttende flaske.
Kan man fryse rabarbersirup?
Ja, den kan sagtens fryses ned og gemmes i længere tid.
Hvad kan man bruge rabarbersirup til?
Den kan bruges til saftevand, drinks, dressinger eller som topping på yoghurt.