En nem dessert der altid imponerer
Chokoladetærte er en af de desserter, der ser mere avanceret ud, end den egentlig er, og det er en af grundene til, at den er helt perfekt når der kommer gæster. Derudover kræver den ikke specielt mange ingredienser, og selve arbejdet er ret overskueligt. Alligevel bliver resultatet en dessert, der føles virkelig god, smager endnu bedre. Det er en lækker kombination af sprød kiksebund og cremet chokoladefyld, og alle vil med garanti elske den. Det bedste ved denne opskrift er at den snildt kan laves dagen før, hvilket igen bare er perfekt til gæstemiddag, så man slipper for stressen på dagen. Smagen er bare en simpel og intens chokoladedrøm, og det er jo bare en relativt neutral smag som man kan være sikker at alle vil spise.
Få trin: Men de skal gøres rigtigt
Selvom opskriften er simpel, er der et par ting, der er værd at være opmærksom på. Kiksebunden skal eks. ikke presses for hårdt sammen da det vil gøre den for kompakt, og fåpr den til at miste sin struktur og istedet bare bliver til en masse. Når chokoladefyldet laves, er det vigtigt, at fløden ikke koger for længe,og at den skal bare lige når at koge op så chokoladen kan smelte ordentligt. Når de to dele blandes giver det en lækker cremet masse, som sætter sig når den kommer på køl. Det kræver lidt tålmodighed at vente på, at tærten stivner, men hvis man står på dagen og har glemt at starte processen kan fryseren bruges, men det er stadig vigtigt ikke at skynde processen for meget, så den skal gerne mist have en time i fryseren.
En dessert der er nem at tilpasse
Selvom opskriften er enkel, er der stadig mulighed for at justere lidt. Valget af chokolade har stor betydning for smagen. Jeg anbefaler næsten altid en god mørk chokolade på omkring 70%, til desserter, da de giver en god dyb smag, men man kan godt gå lidt op eller ned i % alt efter preference. Pynten kan også varieres efter behov eller begivenhed, men som udgangspunkt fungere chokolade høvl godt, og så er det ovenkøbet super nemt. Den kan serveres som den er, eller med lidt friske bær ved siden af. Held og lykke og velbekomme!
Kan man lave chokoladetærten dagen før? Kan man bruge anden chokolade? Hvordan får man tærten til at sætte sig hurtigere?

Kan man lave chokoladetærten dagen før?
Ja, den kan sagtens laves dagen før og opbevares på køl, hvilket gør den endnu nemmere at servere.
Kan man bruge anden chokolade?
Ja, man kan justere typen af chokolade efter smag, men det påvirker hvor sød eller intens tærten bliver.
Hvordan får man tærten til at sætte sig hurtigere?
Man kan sætte den i fryseren i cirka en time, hvis det skal gå hurtigere end på køl.