Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Har du prøvet hjemmelavet rasp? Det er så lækkert

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

14. juni 2026

En undervurderet ingrediens jeg altid har på lager
Jeg begyndte egentlig kun at lave hjemmelavet rasp for at undgå at smide gammelt brød ud, men det har vist sig at være en af de bedste små vaner, jeg har fået i køkkenet. Det er utroligt simpelt, og du kommer bare tørt brød i en blender og så i ovnen, men resultatet er langt bedre end det man køber. Smagen er mere intens, og jeg kan selv styre, om jeg vil have en fin eller grov rasp, alt efter hvad jeg skal bruge den til. Jeg bruger den især til panering af fisk og kød, hvor den virkelig gør en forskel på både sprødhed og smag. Samtidig er det en af de ting, der giver lidt ekstra tilfredshed i madlavningen. Det føles bare bedre at bruge noget man selv har lavet, især når det faktisk også smager bedre.

En nem måde at mindske madspild på
Noget af det bedste ved hjemmelavet rasp er, hvor nemt det er at reducere madspild. I stedet for at smide rester af brød ud, gemmer jeg dem og laver rasp, og i rasp-form kan brødet pludselig holde meget længere, det bliver lidt svært at servere med pålæg. Det kan være alt fra toastbrød til franskbrød eller pitabrød, og ting som naanbrød vil endda give lidt smag. Det er en lille indsats, der giver stor værdi, og ellers er der faktisk ikke mere at sige – så simpel er den. Held og lykke og velbekomme!

Kan man bruge alle typer brød til rasp? Hvor længe kan hjemmelavet rasp holde sig? Hvad er forskellen på fin og grov rasp?

Hjemmelavet rasp
Nemt og lækkert hjemmelavet rasp
Læs opskriften her

Kan man bruge alle typer brød til rasp?
Ja, næsten alle typer brød kan bruges til hjemmelavet rasp. Hvedebrød giver en mild og fin rasp, mens surdejs-, fuldkorns- eller rugbrød tilfører mere smag og en grovere struktur, men du kan også sagtens blande forskellige brødrester. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at sødt eller meget krydret brød vil påvirke smagen af den færdige rasp.

Hvor længe kan hjemmelavet rasp holde sig?
Hjemmelavet rasp kan typisk holde sig i flere måneder hvis den er tørret helt igennem og opbevares i en lufttæt beholder på et tørt og mørkt sted. Hvis der er den mindste smule fugt tilbage i raspen, kan holdbarheden blive betydeligt kortere, så det er vigtigt at brødet er helt tørt inden det blendes. Du kan også opbevare raspen i fryseren, hvor den kan holde sig endnu længere uden at miste kvalitet. Hvis raspen begynder at lugte mærkeligt eller viser tegn på mug, bør den kasseres.

Hvad er forskellen på fin og grov rasp?
Fin rasp laves typisk uden skorpe, mens grov rasp indeholder hele brødet og giver mere tekstur.