Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Sådan lavede vi pizza i 90’erne: Denne nostalgiske pizza overrasker altid

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

25. april 2026

En barndomsklassiker jeg stadig vender tilbage til
Når jeg tænker tilbage på 90’erne, er der én type pizza, der altid dukker op: bradepandepizzaen med tyk bund og kødsovs ovenpå. Det var ikke den tynde, sprøde italienske version, den var mere simpel, mere fyldig og på en eller anden måde bare mere “hjemmelavet”. Jeg ved ikke om det er nostalgien, men jeg synes stadig, den smager lige så godt i dag, som den gjorde dengang. Det er også en af de opskrifter, der bare fungerer. Den kræver ikke specielle teknikker eller dyre ingredienser, og så er den fra før tiden hvor alt skulle se godt ud til sociale medier. Det er mad, der mætter, smager godt og kan laves til mange mennesker på én gang, præcis som man gerne vil have det.

Den nemme dej og den klassiske kødsovs
Jeg starter altid med dejen, som er så simpel, som den næsten kan blive. Gær, vand, mel og lidt salt, sukker og olie, og så ellers bare lade den hæve kort tid. Det er ikke en dej, der kræver timevis af forberedelse, og det passer perfekt til hele idéen bag retten. Når den er klar, ruller jeg den ud, så den passer i en bradepande, og så er den faktisk klar. Det næste er kødsovsen, som virkelig sikre at alle italienere bliver sure. Det er ikke en klassisk pizzasauce, men en rigtig kødsovs med løg, hvidløg, gulerødder og hakket oksekød. Jeg giver den lige lidt vin og tomat, og så smager jeg den til med lidt sukker, syre og salt, så den får den rigtige balance. Det er en sauce, der både fungerer på pasta, men også på den her pizza.

En pizza der stadig holder i dag
Når pizzaen ryger i ovnen, tager det ikke lang tid, før den er klar. Det vigtigste for mig er, at bunden bliver gennembagt, så den stadig har lidt struktur, selvom den er tyk. Når man banker let på den, skal den gerne lyde hul, så ved du at den er klar til spise. Jeg synes egentlig, det mest imponerende ved den her pizza er, hvor godt den stadig holder. Det er måske ikke den mest moderne måde at lave pizza på, men det er heller ikke meningen. Så jeg syntes i alle skal lave den, og få slag af nostalgien. Held og lykke, og velbekomme!

Kan man bruge almindeligt hvedemel i stedet for pizzamel? Kan man lave kødsovsen i forvejen? Hvordan undgår man at bunden bliver blød?

90’er pizza
Bradepandepizzaen fra vores barndom
Læs opskriften her

Brug denne kødsovs til opskriften

Lynhurtig pasta med kødsovs
Lynhurtig pasta med kødsovs på cirka 20 minutter – så bliver det ikke meget nemmere. Velsmagende og billig ret – perfekt til en travl børnefamilie eller dig der er kommet sent hjem fra arbejdet.
Læs opskriften her

Kan man bruge almindeligt hvedemel i stedet for pizzamel?
Ja, det fungerer fint, men pizzamel (tipo 00) giver en lidt bedre struktur i dejen.

Kan man lave kødsovsen i forvejen?
Ja, den kan sagtens laves dagen før, og smagen bliver ofte endnu bedre.

Hvordan undgår man at bunden bliver blød?
Sørg for at dejen ikke er for tynd, og bag pizzaen længe nok, så bunden bliver gennembagt.