Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Sådan laver du selv Danmarks mest populære is: Det er ikke så slemt

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

16. juli 2026

Sådan lærer du at lave rigtig is derhjemme
Hvis du aldrig har lavet rigtig is før, så er der ikke noget bedre sted at starte end her, for stracciatella er jo næsten bare en vaniljeis, og nemmere bliver det ikke. Der er også enormt stor forskel på hjemmelavet is og det man køber i supermarkedet, og så mange af de “nemme” og hurtige opskrifter man kan finde på nettet. Det er ikke for at sige at de ikke har deres plads, men rigtig is er alligevel lidt specielt. Som jeg nævner, så er stracciatella er i bund og grund bare en vaniljeis med chokolade, men det er måden den bliver lavet på, der gør forskellen, og her starter det hele med en klassisk creme anglaise som er basen i mange typer is. Det vil ikke være nemt første gang man prøver opskriften, men hold nu op hvor er resultatet det hele værd.

Det er teknikken der afgør om den bliver perfekt
Når man laver den her creme anglaise, er der et par ting der virkelig gør en forskel, men klart det vigtigste er temperaturen, og hvis cremen bliver for varm, risikerer man at æggene koagulerer og bliver til noget der minder om røræg, men hvis ikke den bliver varm nok så vil isen ikke få den rigtige konsistens, så det er altså med at være forsigtig her. Jeg vil dog trøste dig med at så snart der er styr på at lave en creme anglaise, så åbner der bare et hav muligheder, og alle andre dele af opskriften vil virke nemme i forhold til. Vi burde også snakke om brugen af ismaskine, for man kan næsten ikke komme udenom, at det gør is meget nemmere at lave. Jeg ser det på følgende måde: Hvis man vil is flere gange i løbet af sommeren, og sikkert de næste mange år, så er en ismaskine helt sikkert pengene værd. Hvis det derimod er første gang man prøver at lave is derhjemme, og bare lige vil se forskellen, så kunne man prøve enten låne sig til en ismaskine, i værste tilfælde kan den også færdiggøres i fryseren. Resultatet vil ikke helt være det samme, det vil kræve noget mere arbejde, og du kan risikere nogle iskrystaller i isen, men det er ikke verdens undergang. Men nu tilbage til isen. I stedet for bare at hakke chokolade firkantet og fint, så laver vi en speciel teknik der giver os nogle lækre chokoladeflager, som i bund og grund bare giver en bedre konsistens når det blandes sammen med isen.

Servering og små detaljer der løfter det hele
Når isen er færdig, er det faktisk en god idé ikke at servere den direkte fra fryseren, hvis den istedet får lov at stå lidt på køl først, bliver konsistensen mere cremet og nemmere at arbejde med. Selve smagen er helt klassisk, så den fungerer både alene eller med lidt ekstra ved siden af, og det kan jo være alt fra friske bær til noget ekstra chokolade, hvis man vil gøre den endnu mere dessertagtig. Som jeg nævner over så er det er også en af de opskrifter, hvor man hurtigt får lyst til at eksperimentere videre, når man først har styr på grundteknikken og det er vitterligt bare et spørgsmål om at lave en god base. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!

Hvad er stracciatella is? Skal man bruge en ismaskine? Hvorfor er temperaturen så vigtig?

Stracciatella is
I bund og grund er det en vaniljeis med tynde chokoladeflager og her får du måden hvordan du får chokoladen til at blive lige som den skal være.
Læs opskriften her
Stracciatella is

Hvad er stracciatella is?
Det er en klassisk italiensk is lavet på vaniljebase med tynde flager af mørk chokolade.

Skal man bruge en ismaskine?
Det er ikke et krav, men det giver klart det bedste resultat og en mere cremet konsistens.

Hvorfor er temperaturen så vigtig?
Fordi den afgør om cremen bliver jævn og cremet eller skiller og får en forkert konsistens.