Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Selv bedstemor blev overrasket: Argentinsk version af kiksekagen

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

21. juli 2026

En dessert der overrasker mere end man tror
Når man hører ordet kiksekage, tænker de fleste danskere nok på den klassiske utroligt faste kage lavet af en chokolademasse, og i hvert fald i min familie var det altid bedstemor der stod for at lave den. Den argentinske chocotorta derimod er noget næsten helt andet, i stedet for den her faste konsistens får man en mere blød kage der minder mere om en tiramisu i konsistensen, men hvor man bruger nogle meget kendte Latinamerika kiks i midten. Det argentinske køkken er desuden heller ikke noget vi møder særlig ofte herhjemme, og det stopper oftest bare ved bøffer eller chimichurri, så jeg tænkte lige at jeg ville highlighte en vildt lækker dessert, som alligevel kunne høre godt hjemme i danmark.

Det argentinske køkken gemmer på flere overraskelser
Chocotorta er faktisk en af de mest populære kager i Argentina, og den dukker op til alt fra fødselsdage, og familiebesøg, til aftenhyggen. Ligesom den danske kiksekage skal den her heller ikke bages, men i stedet bare ind i køleskabet til dagen efter. Smagen får vi primært fra en kombination af kaffe, meget lidt alkohol og de her Chocolinas kiks som giver lidt samme følelse som tiramisu, hvilket også giver god mening da det efter sigende skulle være inspirationen til retten. Så vidt jeg kan finde til så, så er opskriften kagen faktisk opstået som et markedsføringstrick fra de her Chocolinas kiks som kagen består af. Opskriften var åbenbart en del af en kampagne hvor opskriften stod på siden af pakken, og det har så udviklet sig til at det er blevet en af landets mest populære kager. Jeg må også hellere nævne at man nok må bestille en pakke af de her Chocolinas på nettet da jeg ikke umiddelbart kunne finde nogle store kæder der sælger dem her i Danmark. Heldigvis har vi nogle danske sider der importere ting fra latinamerika, så det er nok den bedste løsning.

Små detaljer der gør den ekstra god
Selvom opskriften i sig selv er simpel, er der stadig et par ting der virkelig kan løfte resultatet. For det første giver det god mening at bruge en ordentlig espresso, da det er med til at balancere den søde creme, så den ikke bliver for tung. Alkoholen er heller ikke bare for sjov, den giver en ekstra dybde som gør at kagen føles mere “voksen” i smagen, men den kan selvfølgelig justeres efter behov. Når kiksene dyppes, er det vigtigt ikke at give dem for længe, da de hurtigt kan blive for bløde, og så mister man lidt af strukturen i kagen. Til sidst er det egentlig bare at have tålmodighed, for den bliver uden tvivl bedre af at stå natten over. Held og lykke med opskriften og velbekomme.

Hvad er forskellen på dansk kiksekage og chocotorta? Kan man undlade alkohol i opskriften? Hvor længe skal chocotorta stå på køl?

Chocotorta (argentinsk kiksekage)
Lækker argentinsk kiksekage, der er lidt tiramisu-inspireret. Kaffedesserten indeholder bl.a. karamel, flødeost og alkohol, så den er velegnet til kaffen eller som en dessert.
Læs opskriften her
Chocotorta - argentinsk kiksekage

Hvad er forskellen på dansk kiksekage og chocotorta?
Den danske version er mere fast og chokoladebaseret, mens chocotorta er cremet, lagdelt og har en tydelig smag af dulce de leche og kaffe.

Kan man undlade alkohol i opskriften?
Ja, man kan sagtens undlade det eller erstatte det med mere kaffe eller mælk, men alkoholen giver ekstra dybde i smagen.

Hvor længe skal chocotorta stå på køl?
Minimum 5 timer, men den bliver klart bedst hvis den får lov til at stå natten over.