Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Små chokoladedesserter som alle elsker: Se opskriften her

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

30. maj 2026

Hvad er cheesecake egentlig?
Cheesecake er en af de desserter, der findes i virkelig mange variationer, men grundidéen er altid den samme. En bund, ofte lavet af knuste kiks, og en cremet fyldning baseret på flødeost. Oprindeligt stammer cheesecake helt tilbage fra det antikke Grækenland, men i dag er det især den Amerikanske version som de fleste kender. Her er det typisk en bagt cheesecake, hvor fyldet får en fast, men stadig cremet konsistens. Der findes også no bake versioner, som sætter sig på køl i stedet for i ovnen, men fælles for dem alle er den der bløde, let syrlige smag fra flødeosten, som balancerer det søde. Når man tilsætter chokolade, som i denne opskrift, bliver det hele lidt mere dessert-agtigt og intens i smagen, hvilket nok også er grunden til at chokolade versionen er en af de mest populære.

Hvorfor mini cheesecakes bare fungerer
Der er noget helt særligt ved at lave cheesecakes i små portionsstørrelser. For det første er de bare nemmere at servere, især hvis der er gæster, for man slipper for at skære pæne stykker. Derudover får man også bund, fyld og topping i hver bid. De her små versioner med oreobund, chokoladefyld og ganache på toppen rammer virkelig den perfekte kombination af sprødt, cremet og blødt. De er også oplagte som dessert til gæstemiddage, fødselsdage eller bare når der skal lidt ekstra hygge til.

Sådan får man dem helt perfekte
Selvom opskriften er forholdsvis simpel, er der nogle små detaljer, der gør en stor forskel. Bunden skal være godt presset sammen, så den holder formen og giver det rette knas. Når det kommer til fyldet, er det vigtigt at ingredienserne har stuetemperatur, især når chokoladen skal røres i. Hvis de er for kolde, kan chokoladen hurtigt klumpe, og så får man ikke den glatte konsistens, som er så vigtig i en cheesecake. Selve bagningen er kort, og det er helt normalt, at de stadig virker lidt bløde, når de kommer ud af ovnen, de sætter sig, når de køler. Ganachen på toppen giver den sidste finish, både visuelt og smagsmæssigt, og når de har fået et par timer på køl, er de klar til servering. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvad er forskellen på bagt og no bake cheesecake? Kan man lave dem dagen før? Hvorfor klumper chokoladen nogle gange?

Mini chokolade cheesecakes
Små hapsevenlige chokolade cheesecakes med knasende oreocrust-bunde, fløjsblød cheesekagefyld og intens chokoladeganache på toppen – mums for en himmelsk mundfuld!
Læs opskriften her
Mini chokolade cheesecakes

Hvad er forskellen på bagt og no bake cheesecake?
Bagt cheesecake får en mere fast og cremet konsistens fra ovnen, mens no bake sætter sig på køl og ofte er lidt lettere i strukturen.

Kan man lave dem dagen før?
Ja, de bliver faktisk kun bedre af at stå på køl natten over, så de er perfekte at forberede i god tid.

Hvorfor klumper chokoladen nogle gange?
Det sker ofte hvis ingredienserne er for kolde, så det er vigtigt at bruge stuetempererede ingredienser.