En klassiker… Bare lidt sundere
Kylling i karry er en af de retter som de fleste kender og som ofte dukker op, når der lige skal hygges lidt ekstra. Denne version er lidt nemmere end den traditionelle opskrift fra mormors køkken, og er den også en smule mere nærrende, helt uden at gå på kompromis med smagen. Vi tilføjer nemlig både blomkål og æbler og de passer faktisk fremragende til retten. Blomkålen bidrager med struktur og gør retten mere mættende, mens æblerne giver en let sødme og syrlighed, der passer rigtig godt sammen med karry. Derudover er kokosmælk med til at give en cremet konsistens, men på en måde der føles lidt mere sommerligt valg. Smagen vil selvfølgelig ikke være helt det sammen som den traditionelle opskrift, men den smager helt vildt fantastisk sig selv.
Sådan får du den perfekte konsistens og smag
En ekstra smart ting ve denne opskrift er hvor simpel tilberedningen er, det meste bare får jo bare lov til at simre sammen i gryden. Når kyllingen tilberedes direkte i saucen, bliver den ekstra saftig, og i min erfaring bliver det nemmere at fordele den i retten efterfølgende. Kokosmælken binder det hele sammen, og så er et det også vigtigt at tilsætte blomkål og æbler på det rette tidspunkt, så de stadig har lidt bid og ikke bliver kogt helt ud.
Variationer og måder at servere retten på
Der er mange måder at tilpasse denne ret på, alt efter hvad man har lyst til. Man kan tilføje flere grøntsager som peberfrugt eller gulerødder for ekstra farve og smag, eller gøre den helt simpel uden for mange elementer. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det, kan retten serveres med forskellige toppings inspireret af en klassisk ristaffel, hvor små skåle med eksempelvis peanuts, ananas eller kokos gør at man kan tilpasse hver portion. Ris er det oplagte tilbehør, og her vil jeg som altid nævne valget af ris. Det er nemlig min mission at få folk til at stoppe med at købe “par-boiled” ris og istedet bruge et par kroner ekstra på at købe en meget bedre ris, bare en basmati eller jasmin er så fint. Men så burde der umiddelbart være styr på det hele, så held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad gør denne version sundere? Kan man bruge andre grøntsager? Hvordan får man kyllingen ekstra saftig?

Hvad gør denne version sundere?
Tilsætningen af blomkål og æbler giver flere grøntsager og en bedre balance, samtidig med at retten føles lettere.
Kan man bruge andre grøntsager?
Ja, peberfrugt, gulerødder eller andre grøntsager fungerer rigtig godt i retten.
Hvordan får man kyllingen ekstra saftig?
Ved at lade den simre i saucen og trække den fra hinanden til sidst, bevarer den sin saftighed og fordeles bedre i retten.