Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Smager som kage men er faktisk sundt: Hapsere der kun kræver 4 ingredienser

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

10. maj 2026

Disse hapsere gik viralt sidste år nåede du at prøve dem?
Når den lille sult melder sig, og du gerne vil have noget lækkert uden dårlig samvittighed, er disse bananhapsere det oplagte valg. De er lavet af kun fire ingredienser, og det er banan, havregryn, mørk chokolade og valnødder og så kan de endda bages på under 20 minutter. Den modne banan tilfører naturlig sødme, mens havregryn giver fylde og en god konsistens. De mørke chokoladestykker smelter let og giver et strejf af luksus, uden at det føles tungt, og valnødderne tilføjer lidt knas og bitterhed som er god til at balancere smagen. Det er en snack, der både mætter og tilfredsstiller den søde tand uden at være for syndig, så den er helt perfekt her op til sommeren.

Et sundt alternativ til kage og cookies
Det bedste ved disse hapsere er, hvor nemme og fleksible de er. Har du ikke chokolade, kan du bruge tørrede tranebær, rosiner eller abrikos. Ønsker du dem endnu sundere, kan chokoladen udelades helt. Og vil du gøre dem mere “dessertagtige” så kan du drysse lidt kanel eller vaniljepulver i dejen. De indeholder ingen raffineret sukker ingen olie og ingen smør, men alligevel smager de som noget man kunne finde på kagebordet. De er perfekte i madpakken, som mellemmåltid efter skole eller træning, eller bare når man lige har lyst til noget sødt uden at gå på kompromis med sundheden. Havre og banan giver både energi og kostfibre, så du bliver mæt uden at føle dig tung. Det er hverdagsluksus i den bedste og mest simple form.

Praktisk snack til hele familien
En ekstra bonus ved bananhapserne er, hvor børnevenlige de er, både i smag og tilberedning. Børn kan sagtens være med til at mose bananer, røre dejen og forme små klatter på bagepapiret og alle jeg har serveret dem for har elsket det færdige resultat. Fordi de ikke indeholder nødder i deres grundform kan de også sagtens laves allergivenlige ved at udelade eller erstatte valnødderne. De skal bare opbevares i en lufttæt beholder og så kan de holde sig et godt stykke tid, man kunne desuden også lave en større portion og så fryse dem ned til senere brug. Så de er altså både ideelle på farten eller som en lille guldmine i fryseren. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvor længe kan bananhapserne holde sig? Kan man bruge havregryn med store flager? Kan de fryses ned?

Sundere bananhapsere med chokolade og havregryn
De er sprøde udenpå, bløde og lidt seje indeni og rig på banansmag, som smukt suppleres af knasende valnødder og små chokoladestykker. Uuhm.
Læs opskriften her
Sundere bananhapsere med chokolade og havregryn

Hvor længe kan bananhapserne holde sig?
De holder sig friske i 3-4 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Kan man bruge havregryn med store flager?
Ja, det giver ekstra bid og en grovere struktur – men finvalsede havregryn fungerer også godt.

Kan de fryses ned?
Ja, de kan fryses og optøs på få minutter – perfekte til madpakker eller hurtige snacks.