En klassisk ret med franske rødder
Koketter, eller det der minder om det franske “œufs en cocotte”, har siden sin opfindelse været en virkelig flot måde at servere æg på i små portionsskåle. Retten stammer som så mange andre opskrifter fra det franske køkken, hvor æg bages nænsomt i ovnen sammen med fløde, grøntsager eller ost, hvilket giver en blød og cremet konsistens. Denne version er en lettere og mere moderne fortolkning med spinat, tomat og mozzarella, som gør den både frisk, nærende, og mættende. Opskriften kommer fra Henriette_ak på Instagram, som viser hvordan en simpel morgenret kan gøres både hyggelig og stadig give energi til hele dagen.
Derfor er de så gode
Den bagte æggemasse bliver blød og cremet, mens det øverste æg kan tilberedes, så blommen enten er flydende eller fast, alt efter hvad man foretrækker. Tomaterne giver saftighed og syre, spinaten giver friskhed, og mozzarellaen smelter ind og binder det hele sammen med en mild og cremet smag. Så selvom det er en super simpel opskrift med ikke mange ingredienser, så bliver den faktisk stadig super lækker. Den vil nok passe bedst til weekender, men kan sagtens lave i hverdagen, det er jo trods alt ovnen der laver det meste af arbejdet.
Sådan får du dem perfekte hver gang
For at få det bedste resultat er det vigtigt at holde øje med bagetiden, da den afgør konsistensen på ægget. Omkring 20 minutter giver en blød og let flydende blomme, mens 30 minutter giver en mere fast version. Derudover kan retten nemt varieres efter smag og hvad der er i køleskabet. Stegte champignoner, squash eller lidt skinke kan tilføjes for at give lidt ekstra fylde, mens forskellige oste kan ændre smagsprofilen. Uanset hvad du tilføjer så er jeg sikker på at det vil blive en ny favorit i morgentiden. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad er koketter? Hvordan får man den perfekte konsistens? Kan man variere opskriften?

Hvad er koketter?
Det er en ovnbagt æggeret i små skåle, inspireret af det franske køkken.
Hvordan får man den perfekte konsistens?
Ved at justere bagetiden, så ægget enten er blødt eller helt gennembagt efter smag.
Kan man variere opskriften?
Ja, man kan nemt tilføje forskellige grøntsager, oste eller kød alt efter hvad man har.