Alt for mange spiser dem uden tilbehør
Det lyder måske lidt skørt, men den er faktisk god nok: Rigtig mange danskere spiser tortellini “forkert”. Ikke fordi jeg skal sidde her og være madpoliti, og fortælle den danske befolkning hvordan man skal spise, men mange stopper altså bare alt for tidligt i processen. De køber en pakke tortellini i supermarkedet, koger dem… og så er det det? Måske lidt olie eller salt, men ellers ikke mere end det. Og hvis man skal prøve at se det fra deres perspektiv så giver det vel ok mening. “Der er jo fyld i allerede, så hvorfor gøre mere?” Men så går man altså bare glip af hvor god tortellini egentlig kan være. Tortellini er ikke en færdig ret, men det er en base, og når man begynder at behandle dem sådan, så åbner der sig pludselig en helt anden smagsoplevelse.
Sådan løfter du din tortellini
Når tortellini kombineres med en god sauce og andre friske ingredienser, smager det af meget mere. I den her opskrift bliver de vendt i en grov tomatsovs lavet på friske tomater, peberfrugt og squash, som giver både ekstra sødme og mere fylde. Og selv hvis du køber tortellini med Hvidløg og basilikum, så kom noget ekstra frisk i opskriften, det løfter bare smagen yderligere. Det er stadig en hurtig ret, men der er simpelthen så stor forskel i smagen at det virkelig er en skam hvis ikke mna prøver det bare en gang. Så i stedet for “bare” at spise pasta med fyld, får man faktisk et måltid, hvor flere ingredienser spiller på hindanden.
Små detaljer der gør den ekstra lækker
En af de småting der virkelig gør forskellen her er mozzarellaen. Når den smelter over retten i ovnen, giver den en ekstra cremethed og smag, som løfter det hele endnu et niveau, og som du med sikkerhed ikke kan sammenligne med bare kogte tortellini. Jeg ved godt det kræver mere indsats, men det er præcis sådan noget der gør, at retten føles gennemført. Det hele ender med at være en virkelig nem hverdagsret, som virkelig smager lækkert. Husk også at denne opskrift bare er en måde at gøre sine tortellini bedre. Så for jeres egen skyld, syntes jeg virkelig i skal prøve at gøre mere ud af jeres tortellini. Hvis du derimod allerede bruger tortellini som en ingrediens og ikke et færdigt, produkt så er jeg sikker på du vil elske denne version. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!
Hvorfor er det ikke nok at spise tortellini alene? Hvad kan man tilsætte for mere smag? Skal tortellini altid bruges i en sauce?

Hvorfor er det ikke nok at spise tortellini alene?
Fordi man går glip af muligheden for at tilføje ekstra smag og variation, som løfter retten markant.
Hvad kan man tilsætte for mere smag?
En tomatsovs, friske grøntsager, krydderurter og ost som mozzarella eller parmesan gør en stor forskel.
Skal tortellini altid bruges i en sauce?
Nej, men det giver som regel et bedre og mere fyldigt resultat, hvis de indgår som en del af en samlet ret.