En klassiker i en moderne version
Frikadeller er en fast del af det danske køkken, men måden de bliver lavet på udvikler sig hele tiden, og airfryeren er faktisk blevet et populært valg. Det giver en nemmere og ofte mindre fed måde at tilberede dem på uden at det ændrer på smagen. Resultatet er stadig saftige frikadeller med en sprød overflade, men uden behov for at stå og vende dem på en pande. Opskriften holder vi helt klassisk med få ingredienser, så det er bare svinekød, løg, æg og krydderier, så de burde være som du kender dem. Du kan også sagtens bare bruge familiens fortrukne frikadelle opskrift, vi vil bare sprede budskabet at de faktisk kan laves i airfryeren.
Sådan får du dem sprøde og saftige
Selvom airfryeren gør meget af arbejdet er der stadig et par ting, som man burde være opmærksom på. Farsen skal stadig røres godt sammen og have tid til at hvile, så smag og konsistens bliver som vi kender, men det er man jo vandt til fra normale frikadeller. Når frikadellerne formes og får en smule olie på overfladen, så får stadig en stegeskorpe i airfryeren, og den nemmeste måde at gøre det på er ved at købe en vilkårlig oliespray. Et andet trick er at starte på lav temperatur og derefter skrue op til sidst, så man får både en gennemstegt og saftig midte og en sprød overflade. Det bliver jo ikke mere simpelt end det, men resultatet er alligevel som man forventer. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad er fordelen ved at lave frikadeller i airfryer? Hvordan får man dem sprøde? Skal farsen hvile inden stegning?

Hvad er fordelen ved at lave frikadeller i airfryer?
Det er nemmere, kræver mindre fedt og giver stadig et saftigt og sprødt resultat.
Hvordan får man dem sprøde?
Ved at give dem lidt olie og skrue op for temperaturen til sidst af tilberedningen.
Skal farsen hvile inden stegning?
Ja, det hjælper med at samle farsen og udvikle smagen bedre.