Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Det gør frikadellerne bedre: Disse krydderier brugte bedstemor i sin opskrift

gastrofunlogoRedaktion
   
25. april 2026

Hvem elsker ikke frikadeller?
Det er en af de retter, som man kan spise på alle måder, om det er som en hurtig snack direkte fra panden, på rugbrød til frokost eller som et aftenmåltid med kartofler og sovs. Og så må vi ikke glemme min nye favorit, som er at bruge dem i en sandwich, det er virkelig lækkert. Jeg tænker at de fleste danskere har det lidt på samme måde, men alligevel er der én ting, vi aldrig helt bliver enige om, “hvordan skal de krydres?” eller som det ofte bliver “hvad er den eneste måde du må krydre frikadellerne?”. For det er jo sandheden, det er en smagsag, alligevel er ofte et krydderi som jeg vender tilbage til, og det kommer direkte fra mormor, og alle ved mormors frikadeller er bedst. Hun sagde altid at de bedste frikadeller var dem med timian, og sådan var det. Så her får i bedstemors opskrift.

Krydderierne der gør forskellen
Det, der virkelig løfter de her frikadeller, er kombinationen af timian og allehånde. Det lyder måske simpelt, men det giver en god smag, som man ikke får ellers. Jeg river løget fint, så det fordeler sig jævnt i farsen, og blander det hele sammen med æg, mælk, rasp og en smule danskvand, som gør farsen lidt lettere. Peberen er også vigtig, personligt elsker jeg en del peber på mit svinekød, men det er virkelig en smagssag, så det giver det mening at smage sig frem og finde sin egen balance.

Sådan får jeg dem helt rigtige på panden
Når farsen har fået lov til at hvile, begynder det sjove. Jeg smelter smørret på en god, tykbundet pande og former frikadellerne direkte med en ske. De skal ikke være perfekte det er en del af charmen med dellerne. Jeg giver dem cirka 10 minutter på hver side ved middelhøj varme, så de får en god stegeskorpe og stadig er saftige indeni. Man skal ikke spare på smørret, smør er den hemmelige ingrediens bag smagen i mormors mad. Når de er færdige, er de klar til at blive serveret på præcis den måde som man bedst kan lide. Held og lykke, og velbekomme!

Kan man bruge andre krydderier i frikadeller? Hvorfor tilsætter man danskvand til farsen? Hvordan får man frikadellerne saftige?

Frikadeller med timian
Vi giver dig en lækker opskrift på frikadeller med timian der er stegt i masser af smør.
Læs opskriften her

Kan man bruge andre krydderier i frikadeller?
Ja, man kan sagtens variere med fx hvidløg, persille eller muskatnød, men timian og allehånde giver en mere klassisk og fyldig smag.

Hvorfor tilsætter man danskvand til farsen?
Danskvand gør farsen lettere og hjælper med at gøre frikadellerne mere saftige.

Hvordan får man frikadellerne saftige?
Lad farsen hvile, brug nok væske og undgå at stege dem ved for høj varme, så de ikke bliver tørre.