Det lyder forkert men smager helt rigtigt
Chilimarmelade er en af de ting, hvor man lige stopper op første gang man hører det, for chili og marmelade lyder ikke som noget der hører sammen. Men det gør det faktisk, og når man først har smagt det giver det virkelig meget mening faktisk. Det bliver nemlig til en virkelig lækker kombinationen af sødme fra sukker og den varme fra chilierne som skaber en ret unik smag, som fungerer overraskende godt i det salte køkken. Det er ikke en marmelade man smører på sit rundstykke om morgenen, men mere noget man bruger som et ekstra lag smag i retter hvor man gerne vil have lidt kant. Altså det er ikke fordi jeg skal stoppe jer fra at prøve det på morgenbrødet, men nu er i advaret.
Sådan får du den perfekte balance
Det vigtigste i en god chilimarmelade er den her balance mellem det søde og varmen, og det er ikke lige noget man rammer ved et uheld, så hold godt øje med opskriften. Peberfrugten giver det meste af fylden, men er faktisk også overraskende sød i en anvendelse som denne, og så bringer chilien selvfølgelig varmen. Når det får lov at simre, samler smagene sig mere og bliver lidt runde så man ikke pludselig får en lussing fra en klump chili, og så sætter konsistensen sig yderligere når den køler ned. Et godt tip er ikke at være alt for bange for chilien, men samtidig kan man altid justere mængden efter hvor stærk man vil have den, og det kræver måske lige et forsøg før den sidder helt i skabet, men som udgangspunkt skal i ikke være så bange for chilien.
Perfekt til burger, sandwich og meget mere
Det er virkelig i brugen som tilbehør at chilimarmelade viser sit værd. Den passer fantastisk i en burger, eller på en hot dog hvor den giver et sødt og stærkt modspil til det salte kød, men den fungerer også rigtig godt i sandwich, wraps eller egentlig bare alle steder i det salte køkken hvor man lidt sødme og styrke. Portionen i opskriften er ret stor, så det kan give mening at starte med en halv, men der er en ret god chance for at man hurtigt får lyst til at lave mere. Det er sådan en ting man ikke vidste man manglede før man har prøvet det, og så er det svært at undvære igen. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad bruger man chilimarmelade til? Kan man justere styrken? Hvor længe kan det holde sig?

Hvad bruger man chilimarmelade til?
Den er perfekt i burgere, sandwich, wraps eller som tilbehør til kød og ost.
Kan man justere styrken?
Ja, du kan nemt tilpasse mængden af chili efter smag.
Hvor længe kan det holde sig?
Det kan holde sig længe på køl i skoldede glas.