Nu er det gryderetternes tur
Vi snakkede sidst om, hvorvidt det overhovedet var blevet koldt nok til at finde supperne frem, men hvis du ikke rigtig er til suppe, så synes jeg faktisk denne opskrift er et endnu bedre tegn på, at efterårsmaden stille og roligt kan begynde. For der er altså noget særligt ved en varm gryderet, når aftenerne bliver mørkere og temperaturen begynder at falde, og hvor en suppe kan være let og lunende, får man her den lidt mere fyldige version med oksekød, masser af grøntsager, fløde og en cremet sovs, der samler det hele. Henriette_ak står bag opskriften, og hun har fyldt gryden med champignon, peberfrugt, cherrytomater, broccoli og squash, så det er bestemt ikke en af de gryderetter, hvor man skal lede efter grøntsagerne. Samtidig bliver sovsen smagt til med tomatpuré, paprika, oregano og en smule chili, og chilien skal ikke gøre retten voldsomt stærk, men bare give den et lille prik på tungen. Tak til Henriette_ak for opskriften, for hvis man foretrækker en god simreret frem for suppe, så er det her et rigtig godt sted at starte sæsonen.
Der sker mere i gryden end man lige tror
Selvom retten er forholdsvis simpel, bliver ingredienserne ikke bare hældt i en gryde på én gang, og det er med til at give mere smag. De 350 gram skært oksekød bliver først svitset i lidt smør sammen med paprika, salt, peber og chili, og kødet skal kun lige nå at brune, inden det tages af panden igen. Derefter får løg, hvidløg og champignon omkring fem minutter for sig selv, inden peberfrugt, tomat, broccoli og groftrevet squash kommer med. Først derefter tilsættes tomatpuré, oksebouillon og fløde, og det hele får lov til at simre sammen i cirka 10 minutter. Det er en ret god måde at bygge en gryderet op på, fordi de forskellige ingredienser får lidt opmærksomhed undervejs, samtidig med at det stadig er en meget overskuelig opskrift. Og så er det måske værd at sige, at vi bruger ordet simreret lidt løst her, for det er ikke den klassiske oksegryde, der står på komfuret i tre eller fire timer. Det er faktisk en af fordelene ved denne version, for man får følelsen af den cremede, varme gryderet, som passer perfekt til en kold aften, men Henriette fortæller, at den kan være klar på omkring en halv time.
Rodfrugtsmosen gør den endnu bedre til kulden
Man kunne sagtens servere ris til oksegryden, og det foreslår Henriette også selv som et alternativ, men jeg synes rodfrugtsmosen passer ekstra godt til den her tid på året. Den laves med 600 gram kartofler og 300 gram rodfrugter, eksempelvis pastinak eller knoldselleri, som koges møre og derefter røres sammen med mælk, smør, salt og peber. Kartoflerne sørger for den velkendte mos, mens rodfrugterne giver lidt ekstra smag, og hvis familien ikke er til dem, kan de selvfølgelig bare erstattes med flere kartofler, så man får en klassisk kartoffelmos. Det smarte er samtidig, at kartoflerne og rodfrugterne kan koge, mens man laver selve oksegryden, så de to dele bliver færdige nogenlunde samtidig. Når den cremede mos kommer på tallerkenen sammen med oksekød, grøntsager og den krydrede flødesovs, så synes jeg egentlig vi er meget tæt på definitionen af god mad til en kold aften. Det behøver ikke være kompliceret, og det behøver heller ikke stå på komfuret hele dagen, nogle gange er det nok med en gryde fuld af gode ingredienser, lidt fløde og en mos der kan samle sovsen op. Hvis suppen fra den anden dag ikke helt var noget for dig, så er det måske denne der officielt skal starte sæsonen for varm efterårsmad. Held og lykke, og velbekomme!
Kan man servere andet end rodfrugtsmos til oksegryden? Hvilke rodfrugter kan man bruge i mosen? Er oksegryden stærk?
Kan man servere andet end rodfrugtsmos til oksegryden?
Ja, Henriette foreslår også ris som tilbehør, og man kan desuden lave en klassisk kartoffelmos, hvis man foretrækker det.
Hvilke rodfrugter kan man bruge i mosen?
Opskriften foreslår blandt andet pastinak og knoldselleri, og der bruges 300 gram rodfrugter sammen med 600 gram kartofler.
Er oksegryden stærk?
Der bruges en halv teskefuld stødt chili sammen med paprika, og tanken er blot, at chilien skal give et lille prik af varme frem for at gøre hele retten stærk.