Opskrift på jordbær cheesecake
Jordbær er så sindssygt sommerligt! Og det er cheesecake/ostekage også, hvis du spørger mig. Cheesecake er frisk, blødt og let som en sky.
I denne opskrift har jeg blandet jordbær i flødeostecremen, og kagen er pyntet med flødeskum – det er nærmest jordbær med fløde i kageform! Så det er en rigtig “dansk sommer”-kage.
Den er nem og hurtig at lave sammen, hvis man lige får uventet besøg.
Her får du min opskrift.
Jordbær cheesecake
Ingredienser
Bunden
- 8 Digestive kiks eller ca. 120 gr. af en anden slags kiks
- 75 gram Smør
Flødeostecremen
- 3 Husblas
- 200 gram Flødeost naturel
- 10 Jordbær
- 0.25 Citron saften herfra
- 0.5 deciliter Sukker
- 300 gram Piskefløde
- 1 Vaniljestang
- 50 gram Flormelis
Pynt
- Flødeskum
- Jordbær
Sådan gør du
Bunden
- Smelt smørret på lavt blus og knus i mellemtiden kiksene.
- Hæld de knuste kiks over i en skål og tilsæt det smeltede smør. Rør det godt sammen.
- Kom kageplast eller bagepapir rundt i kanten af din springform.
- Smør kikseblandingen i et helt jævnt lag i bunden af formen og sørg for at trykke det godt ud i kanterne.
- Sæt det i køleskabet og gå i gang med flødeostecremen.
Flødeostecremen
- Skær jordbærene i små tern og kog dem med citronsaft og sukker. Når det er blevet til en puré, tager du det af varmen og lader det køle helt ned.
- Udblød husblassen i en skål med koldt vand.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og gem eventuelt den tomme bælg til et andet formål.
- Hæld piskefløden og vaniljekornene over i en ren skål og pisk det let, indtil der dannes små "toppe" på overfladen.
- Klem husblassen fri for vand og smelt det i en gryde over lavt blus.
- Rør et par spiseskefulde af den letpiskede fløde sammen med den smeltede husblas og hæld det med det samme over i skålen med den piskede fløde. Det skal gå stærkt! Ellers når husblassen af skille.
- Rør den afkølede jordbærpuré sammen med flødeosten og vend det derefter sammen med den piskede fløde.
- Tag springformen ud af køleskabet og hæld flødeostecremen i formen. Sørg for at den er jævn og glat på overfladen.
- Sæt det i fryseren i en halv times tid. Herefter kan du pynte din cheesecake af med flødeskum og friske jordbærbåde.