
Opskrift på havregrød mikroovn
Havregrød er et hit i mange børnefamilier, og det er da også en nem, sund og hurtig løsning, når der skal grød på bordet.
Prøv at bruge mikrobølgeovnen, næste gang du skal lave havregrød. Det går lynhurtigt, og du slipper for at vaske gryden op efterfølgende.
Det er også en god løsning på de dage, børnene bare ikke vil spise noget af den mad, der bliver serveret. En portion havregrød inden sengetid lægger en god bund for natten, og man undgår at skulle stå op og finde på besværlige og mindre sunde løsninger, fordi de små vågner op og er sultne.

Havregrød mikroovn
Ingredienser
- 1 deciliter Havregryn finvalsede
- 2 deciliter Vand
- 1 knivspids Salt
Sådan gør du
- Kom havregryn, vand og salt i en dyb tallerken, der kan tåle mikrobølgeovn.
- Sæt tallerkenen ind i ovnen og tænd for fuld effekt og tilbered den i 1 minut.
- Rør i grøden med en ske.
- Giv den 1 minut mere, også ved fuld effekt.
- Grøden er nu klar til servering.
- Skal havregrøden køle hurtigt af, så hæld den evt. over i en kold tallerken. Så bliver den lynhurtigt kold og klar til at spise.