Opskrift på fried chicken
Denne opskrift er en “sundere” udgave af en en amerikansk, sydstatsinspiret Fried Chicken.
Kødet er sprængt i en salt/sukkelage samt i kærnemælk inden de er paneret i hjemmelavet, groft rasp og tilberedt i ovnen.

Fried Chicken
Ingredienser
- 1 stk. Hel Kylling
- 2 liter Vand
- 100 gram Salt
- 80 gram Sukker
- Krydderier Peberkorn og laurbærblade
- Rasp
- 0.5 liter Kærnemælk
- Krydderier Salt, peber, cayennepeber, løgpulver, hvidløgspulver, paprika og flagechili
- 3 spsk. Olie Smagsneutral
Sådan gør du
Sprængning
- Bring vandet i kog sammen med salt, sukker, peberkorn og laurbærblade. Når sukkeret/saltet er opløst, skal lagen køles ned.
- Parter kyllingen i hhv. over- og underlår samt wings og kyllingebryster med skind. Kyllingebrysterne bruger vi til andre opskrifter, så de skal ikke sprænges, med mindre at du ønsker at lave mad til 4 personer i stedet for 2.
- Når lagen er kold lægges kyllingen i den og lad det stå natten over.
Kærnemælkssprængning
- Tag kyllingen op af salt/sukkerlagen og skyl kødet kort, så alle resterne af peber, laurbær og blandingen er væk.
- Tør kødet af og læg det i en ny skål i kærnemælk.
- Giv det minimum 2 timer i kærnemælken.
Fried Chicken
- Bland krydderierne sammen med raspen og bland det sammen i en stor frysepose.
- Tag kyllingen op af skålen med kærnemælk og lad dem dryppe en smule af.
- Læg kyllingestykkerne i posen og ryst det godt rundt, så rasp/krydderiblandingen sætter sig på kyllingen.
- Læg de panerede kyllingestykker i bunden af et ildfast fad og hæld olien i bunden af fadet.
- Tilbered kyllingen i 30 minutter ved 200 grader varmluft.