Den ekstraordinære gastronomi findes i den danske natur
I forbindelse med vores pressedækning af Sol over Gudhjem-konkurrencen fik vi på Gastrofun.dk den eksklusive mulighed for at komme på sanketur med Thomas Guldbæk, der til daglig er formidlingschef og naturvejleder på Bornholms ’Madkulturhus’, samt sanker for Noma i København. Han var derfor også ansvarlig for at sanke de urter og blomster, der blev brugt af deltagerne i deres konkurrenceretter.
Vi startede med at møde Thomas på et område midt ud i den bornholmske natur, hvor vi ikke kunne se meget andet end brændenælder og skvalderkål. Ikke desto mindre informerede han os om, at der på netop dette område var over 300 forskellige urter og blomster, som man kan bruge til madlavning. Noget der blev mødt med en stor skepsis fra pressekorpset, men vi blev alle hurtigt overbevist.
For ikke langt derfra – midt i en lille bæk – stod en stor grøn plante, og ved nærmere inspektion fandt vi, at den både duftede og smagte kraftigt af mynte. Ikke noget vi lige havde regnet med at finde i en dansk bæk, midt i den bornholmske natur. Planten vi fandt, kommer jeg til lidt senere i artiklen.
Inden vi rigtig gik i gang med at sanke, fortalte Thomas om egenskaberne ved de forskellige urter og blomster, samt hvordan man bedst trækker smagen ud af dem, og hvilket medie der er bedst at bruge til de forskellige ting vi fandt.
Grundlæggende kan man sige, at man kan trække smag ud af urter, ved at bruge vand, varm vand, fedtholdige væsker (olie eller fløde) eller alkohol. Humlen her er, at de forskellige typer væsker trækker smagen ud mere effektivt end den foregående, og trækningsegenskaben er arrangeret på den måde. Derfor er alkohol det absolut mest effektive til at trække smag ud, men man skal dog være varsom, for det ikke alt der kommes i alkohol, der bliver godt.
Det skyldes at den første smag man udtrækker, er florale smage, dernæst de syrlige og til sidst de bitre smage. Derfor kan en bestemt urt godt have en god floraduft, men trækker man den for længe i alkohol, kan smagen i stedet for ende med at blive bitter. Af den grund er det vigtigt at vurdere, hvor kraftig smagen af den urt eller blomster man bruger er. Jo kraftigere smag, jo mere skal man overveje den væske man bruger.
Et sidste godt råd vi fik fra Thomas – hvis man har mod på at sanke i den danske natur – er at overveje, hvor i landet man sanker. F.eks. er der kun 0,3% salt i Østersøen, hvorimod der er 3% i Vesterhavet. Det gør at strandurter plukket omkring Østersøen smager mindre af salt og mere af urt, hvilket kan have en stor effekt på smagen, i forhold til hvordan man bruger urterne.
7 ting vi sankede i naturen som du selv kan få stor glæde af
Efter den meget lærerige sanketur med Thomas, kommer vi her med 7 ting vi sankede, samt en beskrivelse af deres smag og muligheder. Selvom vi fandt mange andre blomster og urter, synes vi at de her 7 oplevelser var mest spændende. Du vil med garanti blive ligeså overrasket som vi gjorde, og så følger der en lille opskrift på en lækker sommerdrik med sidst i artiklen.
Vild mynte (Vandmynte)

Som nævnt var det første vi fandt en vandmynte, og både smagen og duften fra bladene kom bag på os. Begge dele er nemlig meget mere kraftfulde end den mynte man kan købe i supermarkedet. Man kan finde vandmynte over hele landet, hvor den trives bedst i meget fugtig jord. Derfor finder man den bedst omkring vandløb og søer. Man kan dog også finde den i folks havebassiner, blandet med åkander og andre vandplanter. Den er nemlig meget populær, da den er meget hårdfør… Og ja selv de kan spises.
Nævneværdige egenskaber
- Man kan sanke og spise både blade, blomster og stængel.
- De grønne blade smager mere floralt og mindre af kraftig mynte. Jo rødere bladene er, jo mere myntesmag har de. Faktisk er de så meget mere kraftige, at smagen bliver mere pebermynteagtig.
- Bladene kan bruges i forskellige asiatiske eller mellemøstlige retter, såsom couscoussalat eller i en lækker mojito.
Sødskærm/spansk kørvel (Duftplanten)

Denne plante bliver ofte forvekslet med skvalderkål og dermed ukrudt, men finder du en spansk kørvel i din have, så grav den endelig ikke op. Faktisk er den med til at bekæmpe skvalderkål, men dens bedste egenskab er dens smag. Den har nemlig en intens og velafrundet smag er lakrids/anis.
Selve bladene har ikke så meget smag, men kan bruges i supper, snaps eller som flot pynt på en ret. Den bedste del er planten er de små grønne og umodne frø der stikker op langs blomsterne. De kan spises rå, som en form for naturlige lakridsbolsjer, men derfra er det kan fantasien, der sætter grænser. De kan bruges i snaps, salater og både i det salte og søde køkken.
Nævneværdige egenskaber
- Planten findes over hele landet, selvom folk i Nord- og Vestjylland nok skal lede lidt længere efter dem. Trods det trives de godt i fugtig jord og kan findes i alt fra skove til byer og grøftekanter.
- Planten kan sankes helt fra tidligt forår til det sene efterår, men frøene er bedst om sommeren.
- Man kan med stor fordel bruge frøene eller bladene til at grave laks med i stedet for at bruge dild. Det giver et anderledes – men lækkert pift – til en ellers veldefineret ret. Ellers kan man smide frøene i en morder, blande dem med jordbær og lave sine egne ’Kongen af Danmark’-bolsjer.
Skvalderkål

Den er ofte blevet nævnt som haveejers fjende nummer ét, på linje med dræbersnegle og muldvarper i græsplænen. Men faktisk bør man bruge planten i sit salte køkken, i stedet for bare at slå den ned og grave den op. Den er nemlig perfekt til pesto, og har en karakteristisk smag af persille og bladselleri. Så i stedet for at bruge velkendte planter som basilikum, kan man lave sin helt egen nynordiske variant af pesto.
Nævneværdige egenskaber
- Planten findes stort set over alt – til stor frustration for mange haveejer.
- Hvis man vil bruge skvalderkål i sin madlavning, er det bedst at plukke planten før alle bladene folder sig helt ud.
- Man skal være opmærksom på at modne og mørkegrønne blade godt kan have en bitter bismag.
Malurt

De fleste kender nok udtrykket: ”Malurt i bægeret”, som en beskrivelse for noget, der kan ødelægge den gode stemning. Og det er med god grund, for selve urten er meget bitter i sin smag, og er i andre sammenhænge blevet beskrevet som giftig. Det er dog ikke blevet fast dokumenteret, og netop det gav Thomas en god forklaring på. For malurt er nemlig én af hovedingredienserne i fremstillingen af absint, som uden kyndig vejledning og rette fremgangsmetoder har vist sig at være giftig. Urten er en central ingrediens i fremstillingen af ’bjesk’, og kendes også som ”snapseurten”. Man skal dog være meget omhyggelig, hvis man vælger at lave snaps på urten, da den er meget bitter, hvilket har stor betydning for trækningstiden.
Nævneværdige egenskaber
- Planten findes i Danmark som havemalurt og strandmalurt, men har samme smagsegenskaber som minder om klassisk brændevin.
- Man kan bruge de spæde gule blomster i foråret til at lave en brændevin, der er mere rund i smagen.
- Da planten er meget bitter bør man ikke lade den trække i snaps i mere end én uge, da den ellers bliver udrikkelig.
Skovmærke

Denne plante er særlig interessant, da den også bliver kaldet ’’den nordiske amaretto’, da den har en karakteristisk smag af mandler og vanilje. Faktisk er den så kraftfuld og spændende i sin smag, at andre mener, den smager mere af vanilje, kardemomme og kanel. Ikke desto mindre har den flotte grønne plante, med sine små hvide blomster meget at byde på. Og med meget få remedier kan man lave den perfekte velkomstdrink. Det eneste det kræver, er en sød hvidvin og en håndfuld skovmærkeblomster, der blandes sammen og sættes i køleskabet i en times tid. Er man mere interesseret i amaretto-delen, skal man bruge en snaps og en buket af skovmærke, der hakkes i mindre dele og puttes ned i snapsen. Efter 10-11 dage har man en lækker nordisk amaretto, der bedst nydes iskold.
Nævneværdige egenskaber
- Planten findes i alle bøgeskove og blomstrer fra april til slutningen af maj.
- Man skal være opmærksom på at planten indeholder kumarin – det samme stof man finder i kanel – hvilket betyder at man ikke skal spise for meget på kort tid.
- En anden vigtig oplysning omkring planten er, at den skal nydes enten frisk/våd eller tørret. Hvis den skifter i mellem at være fugtig og tørret vil planten til sidst udvikle stryknin, som er det samme stof der findes i rottegift, og er dødeligt for mennesker.
Skivekamille

Mange har oftest stillet bekendtskab med denne hårdføre plante i vejkanter. Med sin hårde stængler, små grønne blade, store gule blomster og stærke duft af kamille, er den et velkendt syn i den danske natur. De færreste har dog tænkt på at plukke og bruge den i madlavning, hvilket er ærgerligt. Dens smag er nemlig meget mere potent en klassisk kamille, og den kaldes derudover også for ”the pineapple weed”, da den har en karakteristisk bismag af ananas.
Nævneværdige egenskaber
- Den er et godt eksempel på en urt, der er bedst at udtrække i fløde, da massen efter tilpas trækningstid smager ligesom isen ‘Københavnerstang’.
- Det er kun blomsten, der er spiselig, som dog kan bruges fra alt fra te til det søde køkken.
Skovløg

Her finder vi redaktions absolutte yndlingsurt, blandt alle de andre vi sankede. Skovløg er en fantastisk plante, hvor de forskellige dele på planten har en mere eller mindre intens smag af løg. Den findes over hele landet, og er ofte en overset plante, men ser du en høj plante med små sorte perler og små lilla blomster, så er det værd at kigge nærmere på den. Man kan sanke den fra april til september og plantens forskellige dele giver vidt forskellige smagsindtryk. De lilla blomster har en let og afrundet løgsmag, mens de små grønne perler giver en løgeksplosion.
Nævneværdige egenskaber
- Man kan plukke og bruge de grønne blade i foråret, mens perlerne og blomsterne er bedst om sommeren.
- Planten kan skæres ned og sankes i løbet af sæson, da planten så skyder igen. Man kan med fordel sprede nogle af de små frø på jorden. Så er man klar til næste sæson.
- Smagen af løgperlerne er meget kraftige, hvor smagen hele tiden stiger i intensitet i munden. Derfor skal man dosere dem varsomt, men de passer perfekt i en lækker sommerdressing lavet på creme fraiché.
Opskrift på “Smagen af vores nærområde”
Hele sanketuren blevet afrundet ved, at vi skulle lave vores eget dessertkrydderi, blandt andet med de ting vi havde samlet. Til den lille sjove begivenhed, kunne vi nyde en af Thomas Guldbæks egne opskrifter på en lækker sommerdrik, med ting sanket i den danske natur. Og det er med stor glæde at vi kan dele opskriften med vores fantastiske læsere.
• Lundgylden: 3 grønne kviste med blomsterskærme
• Rejnfan: 3 topskud
• Malurt: 3-4 topskud
• Almindelig syre (Skovsyre): 5-6 blade
• Topskud af solbær: 2-3 stk.
• Citrontimian: 4-5 kviste
• Kronblade af hybenrose: 6-8 stk.
Alle urter klemmes/krammes for at frigive mest mulig smag.
Trækningstid: 1,5 time i Aalborg basis (En færdig købesnaps).
Rabarbersirup: Kog og dræn saften af en portion rabarber. Den drænede saft koges i 10 min sammen med samme mængde sukker som saft, og afkøles herefter.
Garnish: Rosenblade eller blomster af Lægeoksetunge + is.
Du kan følge Thomas Guldbæks og hans arbejde på hjemmesiden www.gaarden.nu
/Fotos:/ www.danmarksflora.dk