En hyggelig aften i drengenes selskab er noget mange fyre kan forholde sig til. En hyggelig aften i drengenes selskab med en FIFA controller i hænderne, chips på bordet og massevis af grin og drillerier er der nok endnu flere, der kan forhold sig til.
En god FIFA aften kan både stables på benene helt impulsivt og arrangeres lang tid i forvejen. Uanset hvordan det arrangeres, så er der visse ting, der er uundværlige til den perfekte FIFA aften, mens andre ting er dejlige bonusser, man som arrangør kan tilføje, hvis man vil imponere kammeraterne.
En FIFA aften er jo som udgangspunkt et simpelt koncept – en konsol, minimum to controllere og et godt stort TV, så er du kørende. Men så er der alt det udenom, der lige kan gøre, at aftenen topper fuldstændigt.
Giv maden fokus
Noget af det stort set hele verdens befolkning kan blive enige om, det er at mad er noget af det bedste der findes. Så hvis du vil imponere kammeraterne, når du inviterer til FIFA aften, så er det helt klart en fordel at fokusere på maden. Spillet er det samme om du spiller det hjemme hos dig selv, eller hos andre, men det er hyggen og det er hele forberedelsen, der gør en hjemlig FIFA aften til noget særligt.
Man skal dog ikke overdrive – det er jo stadigvæk spillet, der skal være i fokus, så du skal ikke gå i gang med en stor fire retters menu, hvor man skal sidde til bords i flere timer. Men med nogle ret simple retter kommer man også langt, når vennerne skal imponeres. Lasagne er eksempelvis oplagt da det er en ret, man kan gå lidt til og fra og dermed kan man både bruge den som aftensmad og natmad, hvis spillet trækker ud.
Og lasagne er desuden en ret, som mange kan lide og den kan virkelig piftes op, så man kan føle sig som en lille kok i eget køkken.
Hvis man ikke er så meget på lasagneretten, kan man lave en lang række andre retter i samme stil.
Det gør lige arrangementet en anelse bedre, fremfor kun at servere de sædvanlige chips og cola-menuer.
FIFA aftenerne har udviklet sig
Det første FIFA spil blev udgivet i 1994 til Sega-konsollen. Siden er fulgt en udgivelse hvert eneste år, og vi er nu nået til FIFA 19.
Fælles for disse FIFA spil er, at de altid har skabt sammenhold. Venskaber er både blevet skabt og sat på prøve, når store sejre og urimelige nederlag er blevet en realitet på skærmene rundt i de danske stuer.
I dag er FIFA en del af den store og voksende eSport-industri, og der afholdes verdensmesterskaber og andre store turneringer med kæmpe præmiepuljer. FIFA aftenerne med gutterne er dermed kun blevet en større del af danskernes liv, og det er et af de spil, der i høj grad har en særlig kultur omkring sig. Stort set alle drenge har efterhånden prøvet at spille FIFA, og hvis man først har oplevet en velafviklet FIFA aften med god mad og hygge, er det de færreste, der ikke vil gentage succesen.
Retter til den perfekte Fifa aften
Lasagne
Fyldte pandekager med kylling
Gourmet Burger
Brisket
Spareribs Sous Vide
Hjemmelavet hot wings
Mac and cheese
Flæskesvær
Fish n’ chips
Brontosaurus Steak
Koteletter i fad
Gammeldags oksesteg
Polenta Fritter
Pulled Pork Burger
Roethlis sliders
Ristet Hotdog
Cola Spareribs
Nem og lækker pulled chicken burger
Roethlisburger Slider Edition
Pommes frites i ovn
Løgringe
Cowboy Toast
Nachos
Pommes frites
Hjemmelavet flæskesvær
Kartoffelchips
Pesto Flutes
glæder mog til fifa efter konen skal besøge hendes mor i jyllerup håber ikke jonas skal til bryllup med kæresten den weekend. vi skal have burger og flæskesvær