Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Pighvar’behager? – Værd at vide om pighvar

gastrofunlogoRedaktion
   
5. november 2018

Hvad er pighvar?

Pighvarren er næsten helt rund, og har fået sit navn, fordi de større fisk har pigge på oversiden. Den er en venstrevendt fladfisk, hvilket vil sige, at øjnene sidder til venstre for munden. Dette adskiller den også fra fx rødspætten, som er en højrevendt fladfisk.

Pighvar’behager? – Værd at vide om pighvar  

Fra hav til land

Pighvarren er en saltvandsfisk, der kan leve i et stort område, der dækker alt lige fra Sortehavet i sydøst, op langs Europas vestkyst og helt op til det sydlige Norge. Da den er tolerant over for et lavt saltindhold i vandet kan den som en af de få saltvandsfisk også leve langt ind i Østersøen. Ligesom andre fladfisk lever den på bunden af havet.

Da pighvarren ikke er en særlig talrig art, er den svær at fiske efter. Pighvar bliver derfor hovedsageligt fanget som bifangst i tunge- og rødspættefiskerier.
Den årlige, samlede officielle fangst i europæiske farvande er ca. 4000 tons.



 

Tilberedning af pighvar

Pighvar er en fisk man med fordel kan købe hel og selv filetere, da det ikke er så svært igen. Desuden giver det dig muligheden for at bruge hovedet og benene til en fiskefond.

Inden filetering skal fisken renses under rindende vand for eventuelle rester af indvolde og gælder.

Du starter med at skære ned langs ryggen, rundt langs finnerne og neden om hovedet for at få en filet.

Derefter skærer du ned mellem filet og ben fra midten ud mod finnerne. Du kan med fordel løfte fileten mens du skærer.

Pighvar’behager? – Værd at vide om pighvar

Gentag på den anden side og undersiden af fisken.

Til sidst fjerner du skindet ved at holde fast i spidsen af fileten. Vær opmærksom på at kniven skal skråne ned mod skindet, og du skal skære mens du holder fast i skindet.

Pighvarren kan bruges til mange retter og tilberedes på mange forskellige måder, da den har en god smag og ikke mister fastheden i kødet under tilberedning.

Vi foreslår dog, at du prøver en af nedenstående opskrifter.

Opskrifter med pighvar

Pandestegt pighvar

Pighvar

Se hele opskriften her.


Pighvar sous vide

Pighvar

Se hele opskriften her.


Ovnstegt pighvar

Pighvar

Se hele opskriften her.


Ceviche pighvar

Ceviche pighvar

Se hele opskriften her.


Saltindbagt pighvar

Saltindbagt pighvar