Søndagsmad der samler familien
Der er noget helt særligt over en rigtig søndagsret hvor maden får lov til at tage lidt længere tid, og hvor den der fantastiske duft bare spreder sig i hele hjemmet, og denne ret er indbegrebet af alle disse ting. Et fad fyldt med lækre grøntsager, kødsovs, kartofler og en cremet flødesovs, som langsomt bager sammen i ovnen og bliver helt fantastisk. Det kræver ikke meget aktiv tid i køkkenet da den egentlig passer sig selv, men alligevel bliver smagen helt vildt lækker. Det er bare en af de retter hvor hele familien samles om bordet, spiser den gode mad og snakker om hvordan deres uge har været, og så er det en genial måde at få brugt resterne fra ugens mad, som man allerede har liggende.
Variationer der gør retten til din egen
Noget af det bedste ved denne ret er, hvor nem den er at tilpasse. Kartoflerne kan for eksempel erstattes med ris eller pasta hvis man ikke har kartofler liggende, pasta vil eksempelvis give en mere lasagne-lignende version. Grøntsagerne kan også sagtens varieres alt efter sæson, hvor rodfrugter som gulerødder eller pastinak giver en mere vinterlig udgave, mens squash eller peberfrugt gør den lettere og mere sommerlig. Har man en rest kødsovs fra dagen før kan den nemt bruges og så slipper man jo for at lave den på dagen, så retten bliver endnu hurtigere at samle. Man kan også eksperimentere med forskellige oste på toppen for at ændre smagen og give ekstra sprødhed. Uanset hvordan den tilpasses, er jeg sikker på at familien nok skal elske den. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad gør retten perfekt til søndag? Kan man variere ingredienserne? Kan man bruge rester?

Kan jeg lave søndagsfadet i forvejen?
Ja, det er en oplagt ret at forberede i god tid. Du kan samle hele fadet et par timer før eller dagen inden og opbevare det tildækket i køleskabet, indtil det skal i ovnen. Har du rester, kan de også nemt varmes op dagen efter, hvor retten ofte smager mindst lige så godt.
Kan jeg fryse søndagsfadet?
Ja, retten kan sagtens fryses. Lad den køle helt af, før du pakker den i en lufttæt beholder eller frysepose. Når du skal spise den, er det bedst at tø den op i køleskabet natten over og derefter varme den i ovnen. Du kan også bruge mikroovnen, hvis det skal gå hurtigt.
Hvilke grøntsager kan jeg bruge i stedet?
Du kan nemt tilpasse retten med de grøntsager, du har på lager. Broccoli, blomkål, squash, gulerødder, spinat eller peberfrugt fungerer alle rigtig godt sammen med oksekød og kartofler. Det gør opskriften perfekt til at få brugt rester af grøntsager fra køleskabet, uden at det går ud over smagen.