Mindre kødforbrug?
Mange har et ønske om at skære ned på kødet og leve lidt grønnere. I løbet af de sidste par år er interessen for grøn mad bare vokset og vokset, og flere og vælger sågar at leve et liv helt uden kød og bliver vegetarer eller veganere. Mindre kan dog også gøre det, og et godt sted at starte er at sætte en grøn ret på bordet en gang eller to om ugen. En kødfri dag kan være vejen til nye kulinariske eksperimenter med nye råvarer og tilberedningsmetoder, du ikke kender i forvejen. Eller du kan starte med de retter og råvarer, du kender i forvejen, og blot gøre dem mere grønne – og sikkert sundere.
Generelt er der rigtig meget godt at sige om grønne retter uden kød. De er ofte sundere og mere fiberrige end retter med kød, indeholder flere grøntsager, farver og vitaminer.
Tilberedt rigtigt kan smagen også være helt i top, og så er det spændende at prøve noget andet end de evindelige frikadeller og koteletter.
En vigtig ting du dog skal være opmærksom på er, at hvis du skærer dit kødforbrug drastisk ned, har du behov for proteiner fra andre kilder end kød. Proteiner er livsvigtige for os, og mangel på dem i kosten kan føre til en lang række skavanker og mere alvorlige sygdomme.
Heldigvis findes der et væld af grønne proteiner, der i de rigtige mængder kan erstatte kød. Vi guider dig i denne artikel igennem de mest almindelige af slagsen, ligesom du vil finde svar på, hvad de forskellige produkter kan bruges til.
Bælgfrugter
Bælgfrugter har været – og er fortsat – en af de vigtigste kilder til protein i store dele af verden. I Danmark bruger mange dog ikke ret ofte bælgfrugter i madlavningen, altså bortset fra vegetarerne, hvor de er en væsentlig proteinkilde som erstatning for kødet. Ernæringsmæssigt er bælgfrugter sunde, fedtfattige råvarer, der indeholder mange kostfibre, mineraler og vitaminer. Desuden mætter de godt og er billige.
Der findes et væld af forskellige former for tørrede bønner, linser og ærter. Du kan bruge bælgfrugterne i så forskellige retter som supper, postejer, salater og kager, og de kan enten indgå alene eller sammen med kød, hvor mængden så kan nedsættes. Linser og bønner bruges desuden til forskellige former for mel, der i visse retter kan være mere velegnede end de hele bælgfrugter.
Vi har f.eks. disse opskrifter:
- Linsefrikadeller
- Indisk dahl
- Ribollita (italiensk bønnesuppe)
- Falafel. Vi har flere udgaver her, her og her.
- Falafelburger
- Pitabrød med falafel
- Khichri med brune ris
- Kikærtefrikadeller
- Veganske kødboller
- Vegetarudgave af Scotch eggs
Tofu
Tofu er en sojabønnemasse, der laves på basis af sojamælk, og som især kendes fra det kinesiske, japanske og koreanske køkken. Konsistensen minder om en blød ost, men der findes også mere faste varianter som egner sig til bl.a. lynstegning. Tofu indeholder en del proteiner og er rig på B-vitaminer, jern og kalcium.
Vi har f.eks. disse opskrifter:
Plantefars
Farsen består af bønner eller soja, vand, mel og grøntsager og kan bruges til klassiske retter som hakkebøffer og frikadeller. Det er en nem måde at spise mere grønt på, og farsen er hurtigt blevet et populært produkt blandt forbrugerne.
Her kan du se mere omkring plantefars.
Vi har f.eks. en opskrift på hjemmelavet plantefars af blomkål. Den steges som frikadeller. Se hele opskriften her.
Svampe
Forskellige former for svampe – både friske og tørrede – er gode at bruge i det kødfrie køkken. Svampene mætter godt og indeholder proteiner samt en masse andet godt. Desuden bidrager svampe med masser af den såkaldte umamismag, som er vigtig, hvis måltidet skal tilfredsstille alle vores sanser.
Vi har f.eks. en opskrift her:
Svampe- og kartoffelragout med boghvede
Insekter
Insekter er ikke grøntsager, og overbeviste vegetarer vil nok ikke sætte tænderne i dem. Men for alle os, der også spiser mad fra dyreriget, er insekter et oplagt valg i en sund og varieret kost. De indeholder masser af gode ting og sager, har et højt proteinindhold og er bedre for miljøet end kød. De kan tilberedes på utallige måder og laves endda også til mel.
Der er altså noget for enhver smag, så det er bare med at komme i gang!
Se f.eks. en opskrift på knækbrød med insektmel her.
Ønsker du blot at tage en kødfri dag ind i mellem de dage, hvor der står kød på menuen, så behøver du ikke skele helt så meget til, om du får proteiner nok, da du med garanti får rigeligt fra det kød, du spiser ugens øvrige dage. Derfor kan du her blot se på, hvad du har lyst til at spise og lave din mad ud fra det. Der findes en masse retter, du kan gøre grønne(re), og vi har for at hjælpe dig i gang lavet denne guide.
Suppe
Suppe er altid godt, og der findes så mange lækre grøntsagssupper, at du alene ved at sætte én af dem på bordet en gang om ugen sagtens vil kunne undvære kødet den dag.
Selve suppen kan sagtens laves udelukkende på grøntsager, og som topping/drys på suppen kan du servere forskellige former for ristede kerner, frø eller mandler, croutoner af brød samt evt. lidt revet ost. Med et godt brød til bliver alle mætte, og ingen vil savne kødet.
- Jordskokkesuppe. Vi har en opskrift her og her.
- Rødbedesuppe.
- Blomkålssuppe.
- Grønsagssuppe.
- Misosuppe
- Kartoffel porresuppe. Vi har en opskrift her og her.
- Cremet gulerodssuppe.
- Grøn aspargessuppe.
- Hokkaidosuppe.
- Græskarssuppe.
Tærter
Madtærter er altid lækre, og der findes et væld af lækre opskrifter på madtærter, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen. Du kan fx bruge porre, spinat, svampe eller rodfrugter som fyld i tærterne, gerne kombineret med lidt ost som enten fyld eller drys på tærtens top. Server med en lækker salat, og du har et lækkert og mættende måltid.
Se f.eks. vores svampetærte her eller rødbedetærte med gedeost.
Pastaretter
Det er nemt at lave sine pastaretter mere grønne, og i mange af de traditionelle italienske af slagsen spiller kød da også langt fra hovedrollen. Prøv fx at servere en grøn spaghetti carbonara, hvor bacon erstattes af porre, broccoli eller svampe. Det er både hurtigt, nemt og lækkert! På samme måde er der også masser af muligheder for at lave din lasagne mere grøn, for fyldet behøver langt fra altid at bestå af den samme (kedelige) kødsovs mellem pastaplader og bechamelsovs. Prøv at lave en lækker og let spinatlasagne, der smager fantastisk med en god, muskatkrydret ostesovs. Eller hvad med en lasagne med fyld af svampe eller rodfrugter – det smager også virkelig godt!
- Pasta med pocheret vagtelæg
- Rødbedepasta
- Pasta med flødesovs i ovnen
- Pasta med tomatsauce og gremolata
- Pasta med trøffel. Se en opskrift her og her.
- Spinatpasta
Grøntsagsdeller
De fleste af os er glade for frikadeller, og de små, flade kugler af kødfars står jævnligt på bordet i mange danske hjem.
Men vidste du, at du kan lave rigtig mange skønne varianter af dellerne af forskellige former for grøntsager, linser og bønner? Tilsat godt med krydderier kan det blive til den lækreste fars, og stegt sprøde i rigeligt olie tør vi næsten love dig, at du har fundet en seriøs konkurrent til de traditionelle frikadeller.
Vi har flere udgaver her:
Risotto
Endnu en klassiker fra det italienske køkken, hvor kød som regel ikke spiller nogen større rolle. Der findes virkelig mange lækre risottoopskrifter med ingredienser som svampe, ærter og andre former for grøntsager, og bruger du en god (hjemmelavet) fond eller bouillon, vil retten få masser af umamismag og slet ikke behøve kød. Giv gerne din risotto et skud parmesanost, og den vil smage, så englene synger.
Der er masser af andre retninger man også kan gå i for at få kødfrie retter.
F.eks. disse:
- Chili sin carne
- Tandooribagt blomkål
- Vegansk leverpostej
- Couscous med aubergine og gulerødder
- Samosa
- Sushi-bowl
- Quinoa salat
- Toast med bagt græskar/rødløg og brie
- Rødbedetatar
- Quinoa salat med bagte grøntsager
- Shakshuka
- Rugbrødssandwich
- Quinoalasagne
- Fyldte tomater i ovn
- Ratatouille
- Kimchi
- Rødbedehummus
- Shakshuka med leftovers
- Plantemælk
- Grillet spidskål med citron og salt
- Fyldte peberfrugter med quinoa
- Grillet halloumi
- Græskarsalat
- Artiskok med pisket citronsmør
- Salat med fennikel og æble
- Hvid asparges med trøffel
- Sous vide hvide asparges
- Spanakopita
- Vegetarnuggets
- Grillet squash
- Selleribøffer
- Squashkage
- Blomkålssalat
- Fennikelsalat
- Molekylære artiskokker
- Bulgursalat
- Sous vide pure
- LCHF tacos med kylling
- Krydder hakkebøf
- Protein cheesecake
- Spinat salat med feta
- Spaghetti med kødsovs
- Boller i karry
- Kold rød pebersuppe
- Kylling med waldorf salat
- Æbleskiver med chokolade (vegansk)
- Dehydrede kakaobrud
- Citronfromage (vegansk)
- Bagt sødkartoffel
- Triple chokoladekage (vegansk)
- Kødfri falsk spaghetti med kødsovs
- Nudelsalat (vegansk)
- Brød med fordej
- Manitobaboller (vegansk)
- Bagte jordskokker (vegansk)
- Bagte hvidløg (vegansk)
- Pommes Anna med ramsløgsbearnaise (vegansk)
- Rabarbertærte (vegansk)
- Nordisk tzatziki (vegansk)