x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Løg er ikke bare løg

PER ASMUSSEN | 29. august 2019

Løg er én af de mest basale ingredienser i madlavningen, og det er svært at lave god mad uden at bruge løg.

Der er mange forskellige slags at vælge imellem, men det er ikke ligegyldigt, hvilke du vælger.

Her har vi samlet nogle af de mest almindelige typer løg med forklaringer på, hvad de hver især er gode til.

 

Zittauerløg (almindelige løg)

Løg

Zittauerløg kaldes også “almindelige løg” og “gule kepaløg”, og det er de mest anvendte løg i madlavningen. Når man skal bruge zittauerløg i en opskrift, kaldes de som regel bare ”løg”. Hvis der ikke står andet end “løg” i opskriften, er helt almindelige løg et sikkert valg.

Zittauerløg kan bruges i alle opskrifter, og de er særligt gode til karamellisering, da de bevarer både form og lidt bid. I rå tilstand er løgene ret skarpe i smagene, men ved tilberedning bliver de sødere og sødere.

Zittauerløg kan holde sig utroligt længe – faktisk helt op til et år – hvis blot de opbevares tørt, mørkt og køligt.

 

Opskrifter med zittauerløg

Hjemmelavet ristet løg

Ristede løg


Hakkebøf med bløde løg

Hakkebøf med bløde løg


Løgsuppe med bagte rygeostboller

Løgsuppe med bagte rygeostboller


Hjemmelavet løgpulver

Hjemmelavet løgpulver


 

Rødløg

Rødløg

Hvis du skal bruge rå løg, eksempelvis til en frisk salat, så er rødløg dit sikre valg. Rødløg er de bedste løg at spise rå. De er gode til at blande i guacamole eller skåret i tynde skiver i en salat.

Rødløg er også gode til dig, der fortrækker en mildere løgsmøg. Smagen er nemlig knap så skarp som ved zittauerløg, og rødløg kan sagtens erstatte zittauerløg.

Rødløg får deres rød-lilla farve fra det naturlige indhold af anthocyaniner. Anthocyanoner er meget ustabile, og det er derfor, rødløgenes flotte farve udvandes en del ved tilberedning eller iblødlægning.

 

Opskrifter med rødløg

Løgmarmelade

Løgmarmelade


Syltede rødløg i skiver

Syltede rødløg


Syltede æbler og rødløg

Syltede æbler og rødløg


 

Salatløg (hvide løg)

salatløg

Salatløg kaldes både “hvide løg”, “spanske løg” og “madeiraløg”. De er mindre end almindelige løg og mere knasende, hvilket gør dem rigtig gode til salater – deraf navnet.

Salatløg har en mildere og lidt friskere smag end almindelige løg. De er lidt “finere” og med en tyndere skal. Ved tilberedning bliver farven mere gylden og smagen sødere.

Salatløg anvendes i særdeleshed i det mexicanske køkken, og de egner sig godt til eksempelvis salsa.


 

Perleløg

perleløg

Perleløg er små løg med en sød, mild og frisk smag. Perleløg er nært beslægtet med porre.

Hvor almindelige løg har adskillige lag, har perleløg kun ét.

Perleløg anvendes primært til syltning, og det er garanteret også sådan, du kender dem fra supermarkedet: Syltet og på glas.

I rå tilstand giver perleløg et godt knas til forskellige retter. De er også gode til at blive stegt eller brugt i simreretter.

 

Opskrifter med perleløg

Gråand a la orange

Gråand a la orange


Bagte perleløg

Bagte perleløg


 

Forårsløg

forårsløg

Forårsløg er hyppigt anvendt i det asiatiske køkken og bruges på en helt anden måde end almindelige løg og rødløg. Forårsløg bruges både som en grøntsag og en krydderurt. Som grøntsag er det både den hvide og grønne del, der anvendes. Forårsløg bør ikke tilberedes alt for længe og bør kun dampkoge i 2-3 minutter. Her er det i øvrigt bedst at få efter de forårsløg, der har så stor en hvid del som muligt.

Skal forårsløgene derimod bruges til at krydre eksempelvis smørrebrød, æggekage eller salater, snittes den grønne del fint og drysses udover.

Smagen af forårsløg er mild og konsistensen sprød og saftig.

 

Opskrifter med forårsløg

Kyllingesuppe med nudler

Kyllingesuppe med nudler


Beignet dej (frituredej med øl)

Beignet dej (frituredej med øl)


Tagine med glasnudler

Tagine med glasnudler


 

Skalotteløg

Skalotteløg

Skalotteløg er lidt dyrere end almindelige løg, og de har en langt mildere og mere delikat smag. Flere kokke sværger til skalotteløg i snart alle retter, og i bearnaisesauce og bearnaise-essens er de helt uundværlige. Skalotteløg er generelt det helt rette valg til franske retter.

Skalotteløg er generelt gode til dressinger men kan eksempelvis også grilles og koges ind med en balsamicolage.

 

Opskrifter med skalotteløg

Skalotteløg på grill

Skalotteløg på grill


Bearnaise essens

Bearnaise essens


Sauce Bordelaise

Sauce Bordelaise


 

Hvidløg

Hvidløg

Hvidløg er små løg – også kaldet “fed”, der alle er samlet i en tør, hvid yderskal.

Hvidløg er det kraftigste og mest gennemtrængende af alle løg. Smagen af hvidløg er skarp, varm og krydret, og fordi den er så karakteristisk og gennemtrængende, falder den heller ikke i alle danskeres smag. I de rette mængder er hvidløget dog helt fantastisk og kan tilføje masser af umami.

Hvidløg anvendes som krydderi i rigtig mange retter. De kan bages, bruges i pesto, aioli, hummus, tapenader og kommes i smør. Derudover er de en vigtig ingrediens i risottoasiatisk mad og mellemøstlig mad.

 

Opskrifter med hvidløg

Bagte hvidløg

Bagte hvidløg


Syltede hvidløg

Syltede hvidløg


Sous vide confiterede hvidløg

Sous vide confiterede hvidløg


Hvidløgsmayo

Hvidløgsmayo


Hjemmelavet tzatziki

Hjemmelavet tzatziki


Hjemmelavet hvidløgssmør med persille

Hjemmelavet hvidløgssmør med persille


Hvidløgssnurrer med persille

Hvidløgssnurrer med persille


Hjemmelavet kryddersmør til grillmaden

Hjemmelavet kryddersmør til grillmaden


 

Skriv en kommentar


Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function 'my_deregister_scripts' not found or invalid function name in /home/gastrof1/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 287