Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Lav dem mens de er i sæson: Opskrift på Ramsløgsnurrer

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

6. juni 2026

Når ramsløg er i sæson, skal de bruges
Der er noget helt særligt over ramsløgssæsonen, og når de endelig er der, gælder det bare om at få dem brugt. De har den der milde hvidløgssmag som passer perfekt i alt fra pesto til bagværk, og i de her snurrer kommer de virkelig til deres ret. Hvis du ikke har prøvet at bruge ramsløg før, så er det faktisk et rigtig godt sted at starte med snurrene. Det er i bund og grund en blød og luftig dej fyldt med noget lækkert, og her er det ramsløgspesto og ost der får lov at spille hovedrollen. Resultatet er nogle virkelig smagfulde snurrer som passer til lidt af det hele.

En dej der er nem at arbejde med
Noget af det der gør de her snurrer ekstra gode er dejen. Den er både blød, luftig og nem at arbejde med, hvilket gør hele processen ret overskuelig. Når den først er hævet, er det bare at rulle den ud, smøre fyld på og begynde at snurre. Det er faktisk lidt hyggeligt, og det behøver slet ikke være perfekt for at blive godt. Pestoen giver masser af smag, og osten smelter ind i dejen under bagning, så man får den der lækre kombination af blødt og saftigt indeni og let gyldent udenpå. Det er sådan nogle boller man lige napper en ekstra af uden at tænke over det.

Massere af muligheder for variation
Selvom ramsløg er i fokus her, er det også en opskrift der virkelig indbyder til variation. Du kan bruge andre typer pesto, lave en version med pizzasauce, ost og skinke eller finde på noget helt tredje. Faktisk kan du dele dejen i to og lave forskellige varianter på én gang, hvilket gør det lidt sjovere og giver flere smage at vælge imellem. De fungerer perfekt som mellemmåltid, i madpakken, på farten eller som tilbehør til en god salat. Det er netop den fleksibilitet der gør dem så populære, og hvorfor man hurtigt får lyst til at lave dem igen. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!

Kan man bruge færdig pesto? Kan snurrerne fryses? Hvad kan man ellers fylde i?

Ramsløgsnurrer
Den her udgave har jeg brugt ramsløgspesto og revet ost – en absolut lækker lille snack, som kan bruges til mellemmåltid, til madpakken, tages med på farten eller måske bruges som tilbehør.
Læs opskriften her
Ramsløgsnurrer

Kan man bruge færdig pesto?
Ja, du kan sagtens bruge en købt pesto i stedet for hjemmelavet.

Kan snurrerne fryses?
Ja, de kan fryses og varmes op igen uden problemer.

Hvad kan man ellers fylde i?
Du kan bruge alt fra pesto og ost til pizzasauce, skinke eller grøntsager.