Nøgleordet i italiensk madlavning er simplicitet og gode, friske råvarer. Italiensk mad har så stor international popularitet, at det er ét af de mest “kopierede” på verdensplan: Herhjemme er vi så vilde med klassikere som pizza, pasta bolognese og lasagne, at vi har taget dem til os i forskellige fordanskede versioner. De færreste danskere kunne finde på at servere spaghetti uden masser af kødsovs til, men i Italien ville man græmmes ved, at vi ikke lader spaghettien/pastaen komme mere til sin ret.
Læs med her og bliv meget klogere på italienernes helt store stolthed: Deres mad!
Italiensk mad op igennem tiden
De italienske opskrifter og madlavningsteknikker kan spores helt tilbage til 400 år f.kr., men det var først efter Romerrigets fald, at det italienske køkken det for alvor tog form og begyndte at ligne det, vi kender i dag.
De helt store ændringer i italiensk madlavning skete, da de koloniserede Amerika og således blev introduceret til råvarer som kartofler, tomater, majs, peberfrugt og sukkerroer.
Hvad kendetegner det italienske køkken?
I Italien afhænger smagsoplevelsen primært af kvaliteten af råvarerne. Ægte italiensk mad er typisk meget simpel og smagfuld og lavet med ganske få, friske råvarer: Ofte anvendes ikke mere end 2-4 hovedingredienser.
Et godt eksempel herpå er den klassiske, friske tomatsalat, caprese, der primært består af friske tomater og bøfmozzarella, smagt til med balsamico og en god olivenolie.
Også pastaretterne er ganske simple. Hvor vi danskere gerne laver en “balje” af kødsovs med pasta til, er det for italienerne pastaen, og ikke saucen, der er måltidets helt store stjerne. Dertil er mange italienske pastasaucer baseret på en såkaldt sofrito – en grøntsagsblanding af hakket løg, gulerødder og selleri i små tern, der danner grundlaget for flere italienske retter og giver en god, smagfuld sovs.
Norditalien vs Syditalien
Det italienske køkken er særligt kendt for sine forskellige regioner, i særdeleshed forskellen på de nordlige og de sydlige regioner. De kulinariske forskelle er nærmest ekstreme, landets størrelse taget i betragtning.
Norditalienerne elsker kød, polenta og tykke, cremede saucer, imens syditalienerne foretrækker syrlige tomatsaucer, olivenolie og skaldyr. Selvom begge regioner har deres særegne smage, så har de begge givet deres bidrag til det, vi kalder det italienske køkken.
Syditalien: Det syditalienske køkken er nok det, de fleste betragter som vaskeægte italiensk mad. Retterne er lette og friske og fyldt med regionens peberfrugter, tomater og aubergine samt olivenolie. Klassikere som marinarasauce og minestrone stammer fra det sydlige Italien. Det var angiveligt regionens overflod af tomater, der førte til opfindelsen af den nok mest populære italienske ret verden over: Pizza.
Norditalien: Regionerne, Piemonte og Lombardia, er ægte landbrugsregioner, hvilket i høj grad kommer til udtryk i madlavningen: Hvor syditalienerne er glade for olivenolie og tomatsauce, bruger norditalienerne i stedet smør. Dermed ikke sagt, at de aldrig bruger olivenolie. Det er eksempelvis dem, der står bag pesto.
Typiske norditalienske retter indeholder dog gerne rigeligt mængder cremede, smørbaserede saucer. Stuvninger og supper med oksekød er populære i vinterhalvåret, imens foråret kalder på delikat, tyndskåret kalvekød. Kalveskank med gremolata er typisk norditaliensk.
Også risotto og cannelloni stammer fra norditalien, og de er også at takke for popuælære oste som gorgonzola og parmesan. Det italienske navn for parmesan, Parmigiano Reggiano, betyder faktisk “fra byerne Parma og Reggio Emilia Romagna”. Norditalienske oste komplimenterer syditalienernes pizza på bedste vis!
Italien og pizza
Der hersker faktisk lidt tvivl om, hvor i verden pizzaen har sin oprindelse, idet flere lande i Middelhavsområdet har deres udgave af “pizza”. Tyrkerne har deres pide, imens grækerne har pitta.
Der er dog ingen tvivl om, at pizza er noget, der forbindes med Italien. Når det så er sagt, så er italienerne selv lettere uenige i, hvad der bør betegnes som vaskeægte italiensk pizza. Der findes nemlig lidt forskellige “pizza-skoler”, og de bedst kendte er den napolitanske og den romerske.
Napoli: Rigtig mange mennesker, italienere som udlændinge, vil sige, at ægte italiensk pizza stammer fra Napoli. Napolitansk pizza er nok også den pizza, du selv kender bedst: Bunden er blød og elastisk og cirka 3 mm. tyk med en “høj” og luftig skorpe. En ægte napolitansk pizza laves med ganske få toppings. Tænk blot på Pizza Margherita.
Rom: Der er flere pizzaer, der kendetegner rom, men dette er nok den mest berømte: Bunden er ultrasprød og endny tyndere end den napolitanske pizza. Her er man ikke helt så bange for toppings som i Napoli, og en god romersk klassiker har både skinke, champignon, sorte oliven og artiskokker ovenpå.
Lad dig inspirere af italienerne
“Pasta kødsovs” er noget, mange danske familier tyer til, når tiden er knap og overskuddet lavt, og de fleste af af os kan bikse den sammen på 20 minutter. I Italien er pasta bolognese – eller Ragú alla bolognese – imidlertid en langsommelig proces, der er flere timer undervejs. Ved at lade sovsen simre længe, får den en tyk og nærmest cremet konsistens og smagene får lov at udvikle sig.
Skal det være rigtig italiensk, kan du også starte aftenen ud med at servere lidt antipasti, enten til drinks eller inden maden kommer på bordet. Antipasti er italiensk for “appetitvækker”, så det er blot et andet ord for forret. Antipasti kan eksempelvis bestå af ost, oliven, skinke, salami og marineret grønt.
Italienske søde sager
Det er bestemt ikke kun i det salte køkken, italienerne udmærker sig. Også på dessertfronten byder de på flere lækkerier. Tag bare Panna Cotta, den søde flødedessert bestående legeret fløde samt sukker og en smagsgiver som f.eks. vanilje.
Tiramisu er en anden klassisk italiensk dessert, der dog er knap så sød som panna cottaen. En tiramisu har en udpræget kaffesmag og indeholder bl.a. espresso, amaretto og mascarpone. Det er et meget populært dessertvalg for kaffeelskere, og den smager særligt godt med en god kop italiensk espresso til.
Opskrifter på pizza
Pizza med skinke og trøffelpesto
Svinekæbepizza med kartoffel og pesto
Pizza med serranoskinke og trøffel
Opskrifter på “spaghetti kødsovs”
Pasta med tomatsauce og gremolata
Se en teaser til vores video hvor vi laver pasta her:
I GastroFun PREMIUM kan du selvfølgelig se hele videoen. Har du ikke adgang endnu, kan du tilmelde dig her
Opskrifter på pastaretter
Se alle vores Pasta Carbonara opskrifter her
Se alle vores lasagneopskrifter her
Hjemmelavet pasta med æggeblommer
Pasta med tun, jomfruhummerhaler og citronbechamelsauce
Tuna fettuccine (Pasta med tun)
Hjemmelavet pasta med grøn trøffelpesto
Pasta med trøffel, brunet smør og sprødstegt salvie
Opskrifter på pasta med fyld
Ravioli med græskar og ricotta
Ravioli med and, ricotta og spinat
Cannelloni med spinat og hellefisk
Opskrifter på andre italienske retter
Se alle vores risotto opskrifter her
Ribollita (italiensk bønnesuppe)
Opskrifter på italiensk tilbehør
Opskrifter på italiensk brød
Foccacia med semi-dried tomater
Sandwich med parmaskinke, mozarella og pesto
Opskrifter på italienske desserter
Espresso pasta med skum og chokoladekage
Tiramisu med jordbær og hyldebærcreme