Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Gør hverdagen grønnere med lækre salater

Alexander Rosenborg

Amatørkok der er glad for at stå i køkkenet og afprøve mine emner indenfor forskellige kulinariske tekniker. Til dagligt driver jeg madhjemmesiden https://romanovich.dk/ hvor jeg arbejder på at udvikle, tilpasse og forny opskrifter som andre mennesker kan have glæde af.

18. juni 2018

Det er ikke noget revolutionerende, at det er en rigtig god idé at spise mange grøntsager. Tidligere kom grøntsagerne på bordet i form af kogte gulerødder, lunede ærter eller et blancheret blomkål. Denne lidt ældre måde at tilberede grøntsagerne på er dog trådt noget i baggrunden. I forgrunden er ny kommet salaterne.

 

Hvorfor er salater bare så gode?

Hvor nogle elsker salaterne på middagsbordet, så er andre mere kritiske. Imidlertid er det dog en r god idé at spise grøntsager, frugt mv. på denne måde. For det første findes der et væld af lækre kombinationsmuligheder – det er faktisk udelukkende fantasien (og smagsløgene), der sætter grænserne for, hvilke salater, der kan kreeres. Salaterne er derfor med til at skabe variation i den mad, der spises til både middag og aften.

 

Grøntsager og frugt indeholder desuden et højt indhold af vitaminer – noget som mange mennesker faktisk får for lidt af. Grøntsagerne er derfor med til at holde din krop sund og ung. En r god idé er i øvrigt at benytte sæsonens frugt og grønt i dine salater. Dette skyldes, at sæsongrønt indeholder et rigtig højt indhold af vitaminer og er derfor både godt for din fordøjelse, din hud, dit energiniveau og din sundhed i det hele taget.


Redaktion:  Husk at retter uden kød typisk skal krydres godt. Læs meget mere om det her.


 

Hvilke salater er populære?

Ligesom du sikkert har en yndlings kødudskæring eller allerhelst vil have nye kartofler fremfor ”almindelige”, så har du garanteret også en yndlingssalat. Eksempelvis kan det være, at du allerbedst kan lide en lækker pastasalat. Pastaen sørger for, at retten får noget fylde. Og så handler det ellers bare om at blande pastaen sammen med alle de bedste grøntsager og måske vende det hele i en lækker omgang hjemmelavet pesto.

 

Det kan også være, at du er allermest vild med waldorfsalat, som må siges at være lidt af en vintersalat. Den skarpe bladselleri, der sammen med vindruer og lækre, sprøde valnødder, danser på tungen, serveres ofte juleaften sammen med juleanden. Selvom salaten er enormt lækker, og selvom den indeholder både grøntsager, kerner og frugt, så kan den dog ikke ses at have helt den samme sundhedsværdi, som en grøn salat – der er jo trods alt en del dressing i denne opskrift. Ikke desto mindre hører den sig til om vinteren og især i juletiden.

 

For at nævne andre kombinationer, der ligeledes er populære, og som er af mere moderne karakter, kan nævnes blomkålscouscous. Det lyder måske lidt skørt, men det er bare en rigtig lækker salat. For kål er hot! De grove grøntsager, herunder kål, er nemlig utrolig sunde og gode for os. Når du skal lave blomkålscouscous, er det en rigtig stor fordel, hvis du har en snittemaskine i køkkenet, en foodprocessor e.l. For blomkålen skal nærmest pulveriseres til små fine stykker. Herefter kan man blande couscousen sammen med rødløg, feta, persille, abrikoser, eller hvad man nu ellers har lyst til.

 

Hvorfor går flere og flere mennesker ”plantevejen”?

I denne tid møder man flere og flere mennesker, der ”springer ud” som vegetarer, veganere eller fleksitarer. For flere vælger nemlig salaterne til og kødet fra. Det er ikke nødvendigvis en total afskæring af kød, men kødløse dage vinder frem.

 

For nogle er dette et aktivt valg pga. bevidstheden over for dyrene. For andre handler det om at spare på verdens ressourcer i en tid, hvor klimaforandringer banker på døren. Der er også mange sundhedsmæssige fordel ved at spise mindre kød og flere grøntsager. Blandt andet vil du opleve at få en renere og mere elastisk hud. Samtidig vil du opleve en mave i balance. Så tag en kødfri dag engang imellem og vælg et grønnere alternativ – måske bliver det en stor succes.